Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Liverpool henter kæmpetalent og bryder historisk lønstruktur

De henter ham i Chelsea, der må se til, mens en af akademiets mest lovende spillere forsvinder.

Liverpool er tæt på at hente blot 15-årige Rio Ngumoha (2008), der beskrives som et af de største talenter i sin aldersgruppe. 

Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano. 

Liverpool har gennem de seneste år hentet store talenter til klubben, men alle er skiftet til klubben og har fået en løn, der matcher den lønstruktur der er på akadamiet. 

Det bliver ikke tilfældet med Rio Ngumoha. Der har nemlig været så stor kamp om englænderen, der har fået sin fodboldopdragelse i Chelsea, hvor han allerede har været med til førsteholdstræninger, at Liverpool har set sig nødsaget til at bryde lønstrukturen for at sikre sig offensivspilleren. 

Ifølge Lewis Steele fra Mail Sport vælger Rio Ngumoha Liverpool, fordi han er motiveret af den korte vej, de største talenter i klubben har haft til førsteholdet, hvilket han ikke mener er tilfældet i Chelsea. 

Steele skriver videre, at Chelsea er meget frustreret over at Ngumoha forlader klubben, og den norske sportsjournalist Francois Plateau tilføjer til den sammenhæng ved at skrive, at Chelsea faktisk har tilbudt den 15-årige englænder en større lønpakke end Liverpool, men at han er overbevist om, at Liverpool er den rigtige klub for ham. 

Rio Ngumoha bliver den næste i rækken af store talenter, som Liverpool har hentet fra andre klubber. Her kan spillere som Harvey Elliott, Conor Bradley, Stefan Bajcetic, Ben Doak og Bobby Clark nævnes.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER