Indkast.dk i Parken
Kantspilleren kom frem til flere åbne muligheder foran mål, men skarpheden manglede i de afgørende momenter.
“Vi havde to eller tre kæmpe chancer i dag, hvor kassen var helt åben. Der var især én, der var større end de andre. Det går hurtigt derude, men de plejer at gå ind til træning, så de skal bare ind. Ellers er det jo ikke så vildt,” lød det selvkritisk fra Daramy foran pressen.
Offensivspilleren glædede sig dog over, at sejren kom i hus, og at truppen fik genrejst sig oven på en svær periode med modgang og skuffende resultater:
“Det vigtigste var, at vi gav en sejr til Danmark og til os selv, så vi kan kigge fremad mod Portugal-kampen med fornyet tro på tingene. Alle i omklædningsrummet er glade nu, og det giver os det rygstød, vi havde hårdt brug for.”





























