Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Verden: Venskabskampe
FT
2 - 0
(1 - 0)
Danmark
Bosnien
Niels Nedergaard

Landstræneren hylder Mathias Jensen

Mathias Jensen fik efter kampen mod Bosnien store roser med på vejen af landstræner, Kasper Hjulmand.
Det er ikke mange dage siden, at Mathias Jensen kunne fejre en stor triumf med sin klub Brentford, da holdet rykkede op i Premier League.

Søndag aften kunne Mathias Jensen dog fejre endnu mere, da han spillede en forrygende kamp mod Bosnien for det danske landshold og blev samtidig kåret som kampens spiller af fansene.

Midtbanespillerens præstation er da heller ikke gået ubemærket hen hos landstræner, Kasper Hjulmand, som efter kampen havde store roser til overs for den kreative midtbanemand.

- Det er en top, toppræstation af ham, og det gør bare igen, at Mathias beviser, at vi roligt kan spille med Mathias i de her kampe uanset, hvilke kampe det er. Det lange spil som Mathias har, giver os en ekstra dimension i spillet, og han kan også spille inde på 6’eren, som jeg flyttede ham ind på til sidst, men også lidt længere fremme. I det hele taget en rigtig fornuftig og god kamp af ham, sagde Kasper Hjulmand til Indkast.dk og de øvrige medier efter kampen.

Også Andreas Cornelius kom ind og gjorde en god figur, da han blev skiftet ind i anden halvleg og kom på måltavlen få minutter efter, han var blevet sat på banen.
Kasper Hjulmand var da også ganske tilfreds med sin angribers præstation, og i det hele taget er landstræneren glad for, at holdet er så godt besat på netop positionen som den første angriber.

- Vi har forskellige muligheder, og der er forskellige typer. Vi har Dolberg, som er lidt en hybrid. Han kan både ligge godt og hvile omme bagved forsvarene, men han kan også være i feltet, hvor han er en virkelig dygtig afslutter. Jonas (Jonas Wind, red) kan vi bruger, når vi skal have bundet spillet sammen, og når vi skal bruge nogle, der løber lidt mere nede i banen, fortalte Kasper Hjulmand og fortsatte:

- Vi har også Yussuf (Yussuf Poulsen, red) som også kan spille derinde, og så har vi Corner (Cornelius, red), som vi ved kan levere, og det er fantastisk, at vi har ham, for det tryk han kan lægge inde i feltet, det er stort, og det var et fantastisk hovedstødsmål, som han fik lavet i dag, afsluttede landstræneren.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER