Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Vildt rygte: Manchester City vil byde 1,1 milliarder kroner på kæmpe stjerne

Ifølge det spanske medie Fichajes skulle Manchester City være parate til at betale omkring 1,1 milliarder kroner for at hente Cole Palmer tilbage til klubben til næste sommer.

Manchester City solgte tilbage i sommeren 2023 den engelske offensivspiller Cole Palmer for omkring 350 millioner kroner til Premier League-rivalerne fra Chelsea.

Siden skiftet til London-klubben har Cole Palmer imponeret stort, og været en af de bedste spillere i Premier League.

Englænderen har foreløbigt været involveret i 54 kampe i Chelsea-trøjen, og her har Cole Palmer leveret 31 scoringer og 20 oplæg. Derudover er den unge offensivspiller også lige blevet kåret til årets spiller for England.

De flotte præstationer fra Cole Palmer har dog også betydet, at englænderen har tiltrukket sig interesse fra flere klubber, og en af de klubber er tilsyneladende offensivspillerens gamle klub.

Ifølge det spanske medie Fichajes skulle Manchester City angiveligt være villige til at betale omkring 1,1 milliarder kroner for at hente Cole Palmer tilbage til klubben til næste år.

Mediet skriver yderligere, at City anser Palmer som en god erstatning for Kevin de Bruyne, der har kontraktudløb med klubben til sommer, og derfor muligvis snart er fortid i Manchester City. 

I sin tid som Manchester City-spiller nåede Cole Palmer at spille 41 kampe for klubben, men størstedelen af englænderens optrædener var som indskiftningsspiller.

Det virker dog til at blive en svær opgave for Manchester City at hente Cole Palmer tilbage til klubben, da offensivspilleren har kontrakt med Chelsea helt frem til sommeren 2033, og virker til at være tilfreds i London-klubben.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER