Peter Vindahl søgte råd hos en velkendt dansker, inden turen gik til Sampdoria.
Den tidligere FC Nordsjælland-målmand fortæller til La Gazzetta dello Sport, at han talte med Mikkel Damsgaard, som både har samme FCN-baggrund og selv har spillet for Sampdoria
– Jeg talte med Damsgaard. Han sagde, at han savner Sampdoria, og at han virkelig godt kunne lide at spille her, fortæller Vindahl.
Damsgaard spillede i Sampdoria fra 2020 til 2022, inden han skiftede til Brentford.
For Vindahl blev samtalen endnu et input i beslutningen om at tage til Genova.
Den 28-årige målmand fortæller samtidig, at han ser Sampdoria som et sted, hvor han også kan forestille sig at være på længere sigt.
– Vi kan ikke forudsige fremtiden, men jeg har valgt et sted, hvor jeg også kan se mig selv i fremtiden, fordi det er en ikonisk klub.
Vindahl har fået en ujævn start i Italien efter en længere skadespause, men understreger, at ambitionerne fortsat er store.
Sampdoria skal ifølge danskeren kæmpe sig med i playoffspillet og dermed holde liv i håbet om oprykning.
Sløj indsats for Danmark: Absurde udtalelser fra Riemer og Andersen
Mikkel Damsgaard var en af dem, der skilte sig positivt ud på en svær dansk aften. Midtbanespilleren leverede både mål og assist, mens andre præstationer udløste langt større debat.
Hermansen får chancen fra start mod Portugal
Damsgaard har fastholdt en central rolle på det danske landshold. Mod Portugal fik han igen ansvaret længere fremme på banen, mens Brian Riemer ændrede tre andre steder.
Riemer holder fast i omdiskuteret duo mod Wales
Også mod Wales var Damsgaard blandt de offensive profiler fra start. Brian Riemer holdt fast i sin centrale akse, men traf samtidig et markant valg omkring en anden dansk midtbanespiller.






























