Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Nico Gam

Ungarsk fadæse: Total schweizisk dominans i første halvleg

Schweiz er i total kontrol i slutrundens andet opgør, hvor Ungarn ikke har fået et ben til jorden

I slutrundens anden kamp står Ungarn overfor Schweiz, hvilket forventes at være en særdeles afgørende duel i forhold til andenpladsen i EM´s gruppe A. 

Efter de første 45 minutter er schweizerne i fuldstændig kontrol og i front med 2-0. Kwadwo Duah blev kampens første målscorer efter en flot aflevering i dybden fra Bologna-profilen Michel Aebischer. Selv samme Aebischer krøllede flot 2-0-målet ind bag Peter Gulacsi i de døende minutter af første halvleg. En første halvleg, hvor et dominerende schweizisk mandskab har været i fuld kontrol og haft størstedelen af spillet. Kort efter 1-0-scoringen var Ruben Vargas millimeter fra at gøre det ungarske mandskabs EM-åbningskamp til en vaskeægte fadæse. 

I løbet af første halvleg har det ungarske forsvar haft sine problemer med at holde organisationen intakt, alt imens de offensivt har været tandløse og haft svært ved at skabe målchancer. Et hovedstød i hænderne på Schweiz-keeper Yann Sommer fra Willy Orban har været ungarernes eneste reelle mulighed. 

Schweiz er altså på vej mod en aldeles perfekt start på EM-slutrunden, og vil med tre point tage et stort skridt i retningen mod en 1/8-finale. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER