Aral Şimşir fik mandag sit hidtil største øjeblik på det tyrkiske landshold.
Den tidligere FC Midtjylland-profil blev for første gang sendt på banen fra start for Tyrkiet, og i sin blot anden A-landskamp lykkedes det ham også at komme på måltavlen.
Şimşir sørgede for udligningen til 1-1 mod Italien, inden italienerne senere trak fra og vandt kampen 3-1.
Trods nederlaget har den 24-årige fået flotte ord med på vejen i Italien.
Eurosport Italia giver Şimşir karakteren 6,5 og har ham direkte med blandt de positive tyrkiske præstationer efter kampen.
Samme karakter får han hos Goal Italia, hvor han også placeres blandt Tyrkiets bedst bedømte spillere.
TuttomercatoWeb er ligeledes begejstret og kalder Şimşir Tyrkiets “skarpeste våben”.
Mediet fremhæver, hvordan han løb fra Alessandro Bastoni og afsluttede køligt ved scoringen til 1-1.
Også La Gazzetta dello Sport fremhæver Şimşir i beskrivelsen af den periode efter pausen, hvor Tyrkiet fik presset Italien tilbage.
Det blev dermed noget af et gennembrud på landsholdet for Şimşir, der inden kampen blot havde én A-landskamp på cv’et.
Den kom i juni mod Nordmakedonien, hvor han blev sendt på banen i anden halvleg. Mod Italien kom altså både den første startplads og det første landskampmål.
Værdien eksploderer fuldstændig efter FCM-salg: Ny officiel million-vurdering er landet
Şimşirs udvikling efter FCM-exittet kan også aflæses direkte på prisskiltet. Den seneste vurdering sender hans værdi markant i vejret – og placerer ham højt i både Trabzonspor og Süper Lig.
For første gang sammen? Simsir og Franculino står til kæmpe test
Şimşir stod kort forinden foran en helt anden mulighed for at vise sig frem. Sammen med Franculino ventede en af tyrkisk fodbolds største kampe – under en helt ny cheftræner.
Aral Simsir topper hele Süper Lig efter gennembrudskamp – Ny statistik vækker opsigt
Allerede inden landsholdsgennembruddet havde Şimşir skilt sig markant ud i Tyrkiet. Én statistik placerede den tidligere FCM-profil helt øverst i Süper Lig efter hans første kampe.






























