LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Onsdagens internationale rygter

Real Madrid udelukker at Vinicius sælges til Saudi-Arabien, Arsenal arbejder på at løse deres målmandssituation, og så skulle Kante blive i Saudi-Arabien trods rygter om retur til europæisk fodbold.

Den hollandske storklub Ajax er interesserede i at hente Arsenals 26-årige engelske reservekeeper Aaron Ramsdale. (Sky Sports)

Samtidigt overvejer Arsenal deres muligheder for at hente en potentiel reservemålmand, og her har de Espanyols 23-årige spanier Joan Garcia i kikkerten. Ajax pønser nu på et nyt tilbud til Ramsdale efter at have fået afvist et tilbud om at leje ham. (Mail)

Real Madrid vil ikke tillade, at deres 24-årige brasilianske offensivstjerne Vinicius Junior forlader dem til fordel for den saudiarabiske liga, end ikke hvis de skulle modtage en rekordhøj sum. (AS)

FC Barcelona har afvist et bud på cirka 207 millioner kroner plus bonusser fra Everton på deres 19-årige brasilianske angrebshåb Vitor Roque. (Sky Germany)

Al-Ittihad ønsker ikke at sælge deres 33-årige franske midtbanespiller N’Golo Kante, som ellers har været linket til både West Ham og Atletico Madrid. (Fabrizio Romano)

Napoli og RB Leipzig ligger forrest i kapløbet omkring Atletico Madrid-angriberen Samu Omorodion, efter at den 20-årige spaniers skifte til Chelsea kollapsede. (Football Insider)

Getafe er interesserede i at hente Tottenhams 19-årige engelske forsvarsspiller Ashley Phillips på en lejeaftale. (Sky Sports) 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder