Tirsdagens engelske rygter
Af Rasmus Arvad Christensen

Chelsea frygter, at den 19-årige belgiske midtbanespiller, Roméo Lavia, som klubben hentede i sommerens transfervindue for omkring 503 millioner kroner, vil være ude i seks uger, efter han pådrog sig en skade i anklen under en træning. (Mirror)
Arsenal forsøgte at hente den 19-årige forsvarsspiller, Ousmane Diomande, fra portugisiske Sporting CP denne sommer, men fik afvist et bud på omkring 260 millioner kroner. Den engelske storklub vil angiveligt forsøge at hente forsvarsspilleren igen næste år. (Record)
Manchester United overvejer at hente den tidligere Ajax-, Aston Villa- og Everton-kant, Anwar El Ghazi. Den 28-årige hollænder står på nuværende tidspunkt uden en klub efter at have forladt hollandske PSV Eindhoven. (Mail)