Rygte: Liverpool skal bruge forsvarsspillere
Liverpool er ude efter nye forsvarsspillere næste sommer, og flere navne er oppe at vende, herunder den marokkanske West Ham-profil Nayef Aguerd, Bournemouth-spilleren Lloyd Kelly og Torinos Perr Schuurs.
Liverpool holder øje med West Ham- og Marokko-forsvarsspilleren Nayef Aguerd. Liverpool er ifølge The Sun villig til at gå efter den tidligere Rennes-profil i sommeren 2024.
"The Reds" er også ude efter Lloyd Kelly, der til daglig spiller for Bournemouth.
Liverpool overvåger begge forsvarsspillere og har brug for at hente forstærkninger til forsvarskæden senest næste sommer.
Klopp betragter angiveligt marokkaneren som en "topklassespiller", mens tyskeren også skulle være stor beundrer af Kelly.
Anfield-mandskabet har også tidligere været sat i forbindelse med Perr Schuurs.
Klopp planlægger at genbygge sit forsvar næste sommer, efter man i denne juli og august adresserede midtbanekæden.
Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai, Endo og Ryan Gravenberch blev alle hentet for i alt 1,28 milliarder kroner, men forsvaret er stadig et mindre problem for Anfield-mandskabet.
Virgil van Dijk og Joel Matip er begge 32 år gamle, mens Ibrahim Konaté har været noget nær kronisk skadet, siden han kom til klubben fra RB Leipzig i 2021.
Liverpool har kun brugt 461 millioner kroner på nye forsvarsspillere, siden de signede van Dijk i Southampton tilbage i januar 2018.
Calvin Ramsay, Ibrahim Konate, Kostas Tsimikas, Ben Davies, Sepp van den Berg og Ki-Jana Hoever er de seks forsvarsspillere, Liverpool har hentet for 461 millioner kroner siden 2018.
Aguerd har været kædet sammen med et skifte til Saudi Arabien, men West Ham var ikke villige til at sælge marokkaneren, uden man kunne finde en erstatning.
Marokanneren vurderes af Transfermarkt til at koste 261 millioner kroner og har kontraktudløb med "The Hammers" i 2027.
Kelly har kontraktudløb med Bournemouth næste sommer og koster ifølge det tyske site 135 millioner kroner. Schuurs har kontraktudløb med "Toro" i 2026 og koster angiveligt 185 millioner kroner.