Tirsdagens engelske rygter
Af Niklas Gerster

Manchester United-forsvarslegenden Rio Ferdinand har udtalt, at han tror Jadon Sancho bliver frosset ud hos United i denne sæson, hvis ikke den 23-årige englænder da finder en flugtrute til Saudi-Arabien. (Telegraph)
Chelsea overvejer at gå efter den 27-årige Brentford-angriber Ivan Toney, når transfervinduet åbner til januar. Toney afsoner i øjeblikket en længere karantæne som følge af hans brud på det engelske fodboldforbunds regler vedrørende betting. (Evening Standard)
West Ham forventes at tilbyde den klubløse 30-årige midtbanespiller Jesse Lingard et kortsigtet kontrakttilbud i løbet af landsholdspausen. (Mail)
Manchester United prøver stadig på at sælge ud af deres reserver. Det drejer sig om den 29-årige forsvarsspiller Eric Bailly samt 26-årige midtbanespiller Donny van de Beek, og United kunne overveje at sælge til det saudiarabiske, hvor vinduet lukker på torsdag. (Sun)
Tottenham-målmanden Hugo Lloris ser ud til at blive i klubben mindst indtil januar, selvom den 36-årige franskmand har mistet sin plads som førstekeeper. Lloris har desuden afvist en række klubtilbud denne sommer. (Standard)