Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Vild udvikling: Harry Kane kan være tabt for Bayern München denne uge

Bayern München har rigtig travlt, hvis Harry Kane skal repræsentere den tyske storklub.
Bayern München og Tottenham har forhandlet i flere uger om en aftale, som skal sende Harry Kane fra den engelske hovedstad til de tyske mestre. Flere møder har fundet sted, men de to klubber er endnu ikke blevet enige om prisen på den engelske landsholdsanfører.

Som tidligere skrevet her på Indkast.dk, så har det på det seneste virket som om, at Daniel Levy med vilje har trukket forhandlingerne i langdrag. Du kan læse mere om det her.

Nu melder The Telegraph, at Harry Kane ikke kommer til at forlade Tottenham efter sæsonen er gået i gang, og dermed kan strategien fra Daniel Levy ende med at give pote. Kane har informeret Bayern München om sin beslutning, og dermed har han sat en deadline for, hvornår en handel mellem de to klubber senest skal indgås.

Mediet The Times melder yderligere, at Bayern München i øjeblikket overvejer, om de i det hele taget skal komme med et nyt forbedret bud, efter at deres tre foregående bud alle er blevet afvist af Daniel Levy og kompagni.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER