Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Daniel Levy er iskold i Kane-transfer: Tiden begynder at rinde ud for Bayern München

Levy viser endnu engang, hvem der bestemmer i forhandlingerne mellem Bayern München og Tottenham.
For præcis en uge siden drog to af Bayern Münchens chefer nemlig Jan-Christian Dreesen og Marco Neppe til London for at mødes med Daniel Levy, og forhåbentlig fra deres side af, få et gennembrud i transfersagaen om Harry Kane.

Udfaldet af mødet gik dog ikke som håbet for den tyske storklub. Først udsatte Levy mødet, og derefter satte Bayern München en deadline for, hvornår de senest ville have et klart svar, om de to klubber kunne få enderne til at mødes angående Harry Kane.

Daniel Levy viste endnu engang sin nådesløse forhandlingsstrategi ved at ignorere deadlinen.

Nu kan David Ornstein så berette, at Tottenham endnu engang har valgt at afvise et officielt bud fra Bayern München. Efter samtalerne gik rygterne ellers på, at de to klubber var nået til enighed omkring prisen, men det har altså vist sig at være forkert.

På trods af at der stadig er tre uger tilbage af transfervinduet, så kunne noget tyde på, at Daniel Levy trækker sagaen i lange drag med vilje. Der kan derfor spekuleres i, om Bayern München i det hele taget når at komme til enighed med Tottenham før vinduet lukker i.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER