Vildt rygte:
Mbappé har lavet en aftale med to klubber
Af Daniel Ehmsen
Sagaen om Kylian Mbappé vil ingen ende tage.

Det spanske medie Diario Sport mener at vide, at Kylian Mbappé har fortalt Chelsea, at han gerne vil spille under sin tidligere manager, Mauricio Pochettino, på Stamford Bridge. Franskmanden skulle sågar være villig til at gå ned i løn for at komme væk fra PSG allerede denne sommer.
Skulle et skifte til London blive en realitet, så vil det dog komme med den betingelse af, at det kun bliver for en enkelt sæson, da Mbappé efter sigende skulle være meget opsat på at skifte til Real Madrid, og uanset hvad udfaldet af den kommende sæson bliver, så vil han til den store spanske klub.