Roy Keane smider Manchester United-stjerne under bussen: Jeg ville få ham ud hurtigt
Roy Keane er kommet med sin meget klare mening om Manchester United-stjernen.
Der har været stor diskussion om målmandsposten i Manchester United det seneste stykke tid. Op til denne sæson var der tvivl om det var Dean Henderson eller David de Gea, som skulle være førstemålmanden i storklubben. Det endte med et udlån for Henderson og startpladsen til de Gea.
Mod slutningen af denne sæson er der igen opstået spekulationer om, hvem der skal have pladsen mellem stængerne for Manchester United. David de Geas kontrakt udløber her til sommer, men Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, har været ude at udtale, at de gerne vil forlænge med den spanske målmand, og at han også gerne vil blive i Manchester.
Den beslutning er Manchester United-legenden Roy Keane ikke enig i. Efter Premier Leagues afslutning i går udtalte han følgende om de Gea:
- Jeg ville få ham ud hurtigt. Han får ikke Man United til at vinde trofæer igen.