Anfører Ayling Afgørende i Arsenal-sejr
Leeds har haft en god periode efter ankomsten af manager Javier Gracia Carlos, men fik tæsk på Emirates. Arsenal har nu vundet de sidste syv PL-kampe med 23-6.
Blot to gange ud af de sidste 23 forsøg har Leeds vundet, når de har mødt tophold i Premier League, men efter manager-skiftet i Leeds har der også været fremgang for holdet – men imod Arsenal dummede de sig… især forsvarsspilleren Luke Ayling.
Anfører Ayling førte alt andet end an for Leeds. Først lavede han et klodset straffespark på Gabriel Jesus, som brasilianeren scorede på, inden Ayling slet ikke fik dækket op på Gabriel Martinelli, inden han lagde op til Ben White, der scorede til 2-0.
Dermed virkede den kamp afgjort, men Ayling var dog chanceløs, da Leandro Trossard flot satte Jesus op inden brasilianeren scorede til 3-0, selvom han var omringet af mindst en håndfuld Leeds-spillere.
Med de tre mål havde Arsenal lavet 22 mål i de sidste syv Premier League-kampe med samlet 22-5, men det blev 22-6 med femten minutter igen, da Rasmus Nissen Kristensen via ryggen på Oleksandr Zinchenko scorede til 1-3.
Med seks minutter igen scorede Granit Xhaka for tredje kamp i træk, da han lukkede kampen til 4-1 efter et oplæg fra Martin Ødegaard og dermed har Arsenal nu vundet de sidste syv PL-kampe med 23-6.