Niklas Gerster

Lørdagens engelske rygter

Så er der nyt fra England, hvor Jürgen Klopp blandt andet teaser for store indkøb i Liverpool til sommer. Derudover skulle Chelsea nu være forrest i kapløbet omkring en af Europas varmeste angribere...
Chelsea skulle nu tilsyneladende være de førende bejlere til Napolis stjerneangriber Victor Osimhen. (Standard)

Chelsea er desuden på udkig efter en erstatning for 26-årige Ben Chilwell, og de har i den forbindelse udset sig FC Barcelonas blot 19-årige spanske venstreback Alejandro Balde. (Sport)

Jürgen Klopp har i en udtalelse lovet stor transferaktivitet hos sit mandskab Liverpool til sommer. Ifølge den tyske manager har de brugt landskampspausen til grundigt at opridse mulige transferemner, og klubben skulle være villig til at spendere stort i næste vindue. (Mirror)

Manchester Uniteds engelske venstreback Luke Shaw skulle have underskrevet en ny firårig kontrakt med klubben. (Athletic)

Pierre-Emerick Aubameyang vil meget gerne væk fra Chelsea for i stedet at vende tilbage til FC Barcelona, men ”The Blues” ønsker ikke at sælge den 33-årige angriber. (Sport)

Tottenhams formand Daniel Levy har ikke i sinde at sælge spillere til de to Manchester-klubber igen. Levy fortryder angiveligt stadig salget af den lynhurtige højreback Kyle Walker, som klubben skippede afsted til Manchester City i 2017. (Mail)

Manchester Uniteds manager Erik ten Hag vil angiveligt træffe en beslutning til sommer omkring, hvorvidt han anser Scott McTominay og Victor Lindelöf som en del af holdets fremtid. Der er desuden interesse på 26-årige McTominay fra Newcastle, og den svenske midtstopper Lindelöf modtog interesse fra både Inter og Atletico Madrid i januar-transfervinduet. (Fabrizio Romano)

Crystal Palace er lykkedes med at forlænge med deres ghanesiske duo Jeffrey Schlupp og Jordan Ayew. De to offensivspillere på henholdsvis 30 og 31 år har netop forlænget deres kontrakt med ”The Eagles.” (Athletic)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER