Stefan Tonim Nielsen

Tottenham-spiller tæt på skifte

Tottenham-spilleren, Bryan Gil, har været heftigt nævnt i medierne som et muligt mål for spanske Sevilla, og nu virker det til, at handlen kommer tættere på.

Sevilla skulle have vist interesse for Bryan Gil fra Tottenham, og træneren, Jorge Sampaoli, indrømmede for nyligt, at hans hold rigtigt gerne vil hente spilleren til klubben. Nu skriver Marca, at den 21-årige spillers personlige hold er taget til London for at lægge pres på klubben omkring et muligt skifte til Spanien.

Ifølge det spanske medie, ABC de Sevilla, vil en handel af Tottenham-spilleren ske inden transfervinduet lukker tirsdag d. 31. januar. Aftalen skulle være en leje-aftale, hvor spilleren ville tilbringe resten af sæsonen hos det spanske hold. Ifølge El Desmarque er det kun nogle få detaljer, der står i vejen for handlen. Detaljer, der ikke skulle være komplicerede at løse.