Lindstrøm: Det er godt lige at få et slag oven i hovedet
Det var en tidlig exit for det danske landshold, da de på overraskende vis røg ud under gruppespillet til dette års VM. Jesper Lindstrøm reagerer nu.
Det var et skuffet landshold, der kunne vende hjem til Danmark efter at have røget ud i gruppespillet af VM 2022. Flere spillere har offentliggjort reaktioner på skuffelsen på sociale medier. Nu har Jesper Lindstrøm reageret.
- Nogle gange er det godt lige at få et slag oven i hovedet, så man lige kommer tilbage til den normale verden. Jeg tror, alle synes, vi præsterede godt til EM, og alle havde forventninger og tro og håb på, at vi kunne vinde det hele. Men der fik vi lige et slag i hovedet og blev vist, at der skal trænes, fortæller Lindstrøm til TV 2 Sport
Næste gang landsholdet spiller er i foråret, hvor der skal spilles om kvalifikation til EM 2024.