Introverte Dolberg
Kommer der snart nogle mål – og jubelscener?
26 minutter og 29 sekunder var der spillet på Johan Cruiff Arena i Amsterdam, da Kasper Dolberg sparkede kampens første mål ind i EM-ottendedelsfinalen imod Wales. Efter godt samspil med kometen Mikkel Damsgaard kunne Dolberg vise sine unikke afslutningsfærdigheder og lade sig hylde. Som Jesus-figuren i den fodboldgale by – Rio de Janeiro – stod Kasper Dolberg med armene vandret ud til siden med næsten samme forstenede ansigtsudtryk som ”Christo Redenfor”. Samme udtryk havde han også et år senere, da han igen efter godt sammenspil med Damsgaard kunne fremvise en behersket afslutning og bragte det danske landshold foran imod verdensmestrene fra Frankrig – på et stemningsfyldt PARKEN. Begge gange var der ikke meget begejstring eller smil hos Dolberg og det på trods af, at hans mor Kirsten for nogle år siden opfordrede ham til at smile mere, når han scorede mål.
Sådan har Indkast.dk tidligere skrevet om Kasper Dolberg og I dagens udgave af Politiken forholder Kasper Dolberg sig til den manglende jubel ved scoringer og siger blandt andet:
- Altså, jeg vil da helst have, at det var noget andet, som det handlede om. Men altså ... Hvis I virkelig gerne vil skrive om det, så må I da gerne det.
- Nu har jeg været nogle sæsoner i Sydeuropa, hvor en del mennesker er lidt anderledes, end jeg er. De har måske ikke set så mange som mig, personlighedsmæssigt, og de har måske lidt svært ved at gennemskue og forstå mig, fordi jeg ikke er ligesom dem.
I denne sæson har Kasper Dalboerg spillet 11 klub og landskampe, men kun ”jublet” en gang…