Manchester United og Tottenham holder begge et vågent øje med en af Bundesligaens mest formstærke angribere. Ifølge Fussball-News har de to Premier League-klubber intensiveret interessen for SC Freiburgs Igor Matanović, som bliver fulgt tæt af scouts fra begge klubber.
Der er endnu ikke kommet officielle bud, og interessen befinder sig fortsat på observationsstadiet. Men fortsætter den kroatiske landsholdsangriber sin udvikling, kan en handel blive aktuel i et af de kommende transfervinduer.
Det er især Manchester United, der ifølge det tyske medie undersøger Matanović grundigt. United leder efter en fysisk stærk angriber, som både kan true inde i feltet og fungere som opspilsstation med ryggen mod mål. Her passer den 1,94 meter høje Matanović godt ind.
Fussball-News skriver, at også United-manager Michael Carrick synes godt om spillerens profil, mens klubbens scouts betragter ham som en seriøs mulighed til angrebet.
Tottenham følger ligeledes kroaten, og skulle især være imponerede over hans fysik, hovedspil og evne til at fungere som klassisk targetman.
Den tyske klub har dog ingen økonomisk nødvendighed for at sælge angriberen. Matanović indgår som en vigtig del af de langsigtede planer, og ifølge Fussball-News vil Freiburg først for alvor overveje et salg, hvis der kommer et meget attraktivt bud. Prisen skulle ligge på 35-40 millioner euro. 40 millioner euro svarer til omkring 300 millioner danske kroner.
Medie: United gør klar til kæmpe Endrick-bud – første skridt er allerede planlag
Matanovic er langt fra den eneste angriber på Uniteds radar. Klubben er også blevet kædet sammen med et langt dyrere januartræk, hvor første del af planen allerede skulle være lagt.
Fem klubber banker på for Zirkzee – Kan udløse Uniteds næste træk
En ny angriber kan afhænge af, hvad der sker med Joshua Zirkzee. Interessen for hollænderen er omfattende, og et salg kan udløse præcis den bevægelse, United venter på.
United-spillerne ønskede én signing mere – Carrick endte uden forstærkning
Behovet for endnu en offensiv løsning blev allerede diskuteret internt på deadline day. Flere spillere mente, at ét køb kunne have frigivet to af Carricks største profiler til helt andre roller.





























