Braithwaite:
Klubberne skal også stå til ansvar
Af Nicklas Calvert

Ritzau-Scanpix |
- Os spillere bliver ofte hængt ud, når man gerne vil tvinge en transfer igennem. Blandt andet af klubbens fans, bliver man hængt ud, fordi man gør ting, som de ikke er enige i. Omvendt hvis klubben gerne vil have spillere videre, så skal det være på samme måde. Sådan er det nogle gange. Fodbold er en sjov verden.
Siger Martin Braithwaite til pressen der mødte op i landsholdslejren i Helsingør tirsdag formiddag, forud for danskernes møde mod Kroatien på torsdag. Han uddyber
- Jeg kan kun smile af det. Der foregår en masse ting bag kulissen, som folk ikke altid ser. De ting som folk læser og reagerer på, er ikke altid sandheden. Man kan altid kun smile af, at folk ikke har det rigtige billede af, hvad der i princippet sker.
Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, kommenterede også på Braithwaites situation
- Jeg bryder mig ikke om spillere, som forsøger at tale sig ud af kontrakter. Men jeg bryder mig heller ikke om klubber, som forsøger at gøre det samme med nogle kontrakter, som de selv har indgået med spillere.
Den 31-årige landsholds-angriber har indtil videre spillet tre kampe og scoret to mål i sin nye klub, Espanyol, hvor danskeren har kontrakt til sommeren 2025.