Darío Osorio har for alvor taget et skridt frem på det chilenske landshold.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller, som nu tørner ud for Crystal Palace, leverede ifølge AS Chile en af sine bedste landskampe hidtil, da Chile mødte USA.
Mediet skriver, at Osorio fra første minut tog stort ansvar offensivt og blev det naturlige omdrejningspunkt i det chilenske spil.
Han var blandt andet tæt på at score direkte på hjørnespark og ramte også stolpen.
Samtidig bliver hans defensive arbejde fremhævet som noget, han tidligere er blevet kritiseret for ikke at levere nok af.
Efter kampen var Osorio desuden den første chilenske spiller, der mødte pressen.
– Vi er mere tilfredse end efter kampen mod Canada, men vi er stadig ikke glade. Personligt prøver jeg altid at spille mit spil. I dag vandt jeg flere bolde tilbage og havde flere afslutninger, men det er det, jeg altid forsøger at gøre, sagde Osorio.
Den 22-årige afviste samtidig, at der kun findes én leder på holdet.
– Alle føler sig som en del af gruppen. Der er ikke kun én leder. Vi er alle ledere i hverdagen.
Osorio fremhævede også betydningen af sit skifte til Premier League.
– Der er få chilenere, der spiller i de fem største ligaer, så mit skifte til Premier League kommer til at gavne chilensk fodbold.
AS Chile beskriver nu Osorio som en af de helt centrale spillere i det nye chilenske landshold. Osorio har 27 kampe for det chilienske landshold.
Kun ét minut i Premier League: Nu kommer forklaringen på Osorios situation
Osorio har fået en vanskelig start på livet i Crystal Palace med meget begrænset spilletid. Men ifølge en chilensk journalist er der en helt konkret forklaring på, hvorfor englænderne har holdt igen med ham.
Premier League-debutant: “Jeg vil altid bære FCM i mit hjerte”
Premier League-drømmen blev opfyldt kort efter afskeden med Herning. Efter debuten satte Osorio ord på de tre år i FC Midtjylland – og sendte en særlig besked tilbage til sin tidligere klub.
FCM sagde nej sidste år: Nu åbner agent op
Osorios vej til Premier League kunne være blevet markant anderledes. Hans agent afslørede efter skiftet, at FCM allerede året før havde konkrete tilbud – men valgte at holde på chileneren.






























