Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Vil droppe saudiarabiske millioner: Klar til lønnedgang for at skifte til Barcelona

João Félix drømmer angiveligt om et comeback i Barcelona. Portugiseren bliver fri på markedet næste sommer og er ifølge SPORT klar til at gå ned i løn for at vende tilbage til Camp Nou.

João Félix håber på endnu en chance i Barcelona.

Den portugisiske offensivspillers kontrakt med Al Nassr udløber efter sæsonen, og ifølge SPORT er planen at forlade Saudi-Arabien og vende tilbage til europæisk topfodbold.

Her står Barcelona øverst på ønskelisten.

Felix’ agent, Jorge Mendes, skal allerede have gjort den catalanske klub opmærksom på spillerens ønske om at vende tilbage på en fri transfer.

Samtidig skulle portugiseren være klar til at acceptere en lavere løn for at gøre et comeback mere realistisk.

Barcelona ser dog ikke Felix som en prioritet på nuværende tidspunkt.

Den 26-årige spillede også for Barcelona i 2023/24-sæsonen, hvor han var udlejet fra Atletico Madrid. Opholdet blev dog aldrig et helt stabilt gennembrud, og han fik ikke for alvor cementeret sig som fast mand.

Nu håber Felix altså på en ny mulighed i klubben, denne gang som fri spiller.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder