Philip Dar

Tirsdagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Liverpools egyptiske offensivspiller Mohamed Salah fortalte tætte venner, at han var klar til at binde sin fremtid til Liverpool, men ændrede mening, da FC Barcelona lovede ham et skifte til Camp Nou næste sommer. (Mirror)

Manchester City har intensiveret deres interesse i Arsenals engelske kantspiller Bukayo Saka, da de vil stjæle ham foran næsen på Liverpool, som også har udset sig Saka som et muligt transferemne. (Mail)

Tottenham har ingen intentioner om at hente den walisiske landsholdskaptajn Gareth Bale for tredje gang, mens den 32-årige kantspiller overvejer hvor han skal forberede sig på dette års VM-slutrunde. (Telegraph)

Tottenham vil have 223 millioner kroner for at slippe Steven Bergwijn. Everton og Ajax holder øje med offensivspilleren. (Fabrizio Romano)

Chelsea er interesseret i Juventus´ hollandske forsvarsspiller Matthijs de Ligt, men Chelsea-manager Thomas Tuchels primære transfermål til defensiven, er stadig Sevillas franske 23-årige forsvarsspiller Jules Kounde. (talkSPORT)

Newcastle planlægger ikke at hente Manchester Uniteds Dean Henderson denne sommer, selvom klubben ofte er blevet kædet sammen med den engelske målmand. Det ser også svært ud for Newcastle at kunne hente Evertons engelske angriber Dominic Calvert-Lewin og Manchester Citys hollandske forsvarsspiller Nathan Aké. (Telegraph)

Newcastles sportsdirektør Dan Ashworth har gjort det til sin topprioritet at hente en ny højre kant til klubben. Bayer Leverkusens franskmand Moussa Diaby og Watfords senegalesiske Ismaila Sarr, er to af spillerne på ønskelisten. (Sky Sports)

Den engelske midtstopper James Tomkins har angiveligt underskrevet en ny etårig aftale med Crystal Palace, mens også den skotske midtbanespiller James McArthur også har indgået en ny aftale. (Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER