Konrad Cornelius Rasmussen

Joakim Mæhle på listen i engelsk storklub

Den danske landsholds-profil Joakim Mæhle kan være på vej til den engelske Premier League. Det melder en engelsk avis.
Det er Daily Mail, der skriver at Tottenham eftersigende er interesserede i at hente danskeren til klubben.

Tottenham har i denne sæson kæmpet for at finde den rette mand til pladsen som venstre wingback efter flere skader til spanieren Sergio Reguillon. Irske Matt Doherty og den unge englænder Ryan Sessegnon har begge været brugt på pladsen, men har ikke slået igennem for alvor.

Derudover, så har Tottenhams italienske sportsdirektør Fabio Paratrici haft succes med at hente flere Serie A-profiler til den engelske storklub. Det drejer sig om Rodrigo Betancur og Dejan Kulusevski, der begge kom til klubben fra Juventus sidste sommer.

Joakim Mæhle har i denne sæson været inde og ude af holdet i Atalanta, og et skifte til Premier League virker ikke helt usandsynligt.

Joakim Mæhles kontrakt med Atalanta udløber i sommeren 2025. Han har spillet 58 kampe for Atalanta. Her er det blevet til tre mål og fire oplæg.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER