Kasper Leif Pedersen

Afsløring - derfor hentede Arsenal ikke 'Den nye Zlatan'

Først fik man ikke Dušan Vlahović - og nu føler man, at svenskeren var for dyr.
Arsenal har været på angriber jagt under hele transfervinduet. Man var adskillige gange rygtet tæt på Dušan Vlahović, men Serie A-topscoreren valgte Juventus og Torino frem for London.

'The Gunners' var ydermere interesseret i Real Sociedads 22-årige svenske angriber, Alexander Isak, som ofte bliver sammenlignet med landsmanden Zlatan Ibrahimović for højde og tekniske evner. Dog faldt denne handel også til jorden for hovedstadsklubben.

The Athletic beretter dog i dag, hvorfor Mikel Arteta og co. ikke fik gaflerne i den unge bomber. De skriver, at de ikke ville aktivere Isaks frikøbsklausul på 667 millioner kroner, da de føler, at det var over svenskerens markedsværdi. Dermed efter salget af Pierre-Emerick Aubameyang til FC Barcelona, så er de eneste angribere i Arsenals trup blot Alexandre Lacazette og Eddie Nketiah.

Alexandre Isak har kontraktudløb med La Liga-klubben i sommeren 2026.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER