Konrad Cornelius Rasmussen

Chelsea-stjerne afviser kontrakt-tilbud: Real Madrid klar til at slå til

Fans, der holder med Chelsea, kan måske snart se frem til, at en stjerne forlader de forsvarende Champions League-vindere.

Til sommer udløber Chelsea-stjernen Antonio Rüdigers kontrakt, og intet tyder til stadighed på at den forlænges. Derfor kan forhandle frit med andre klubber, når transfervinduet åbner i januar, og han kan derved forlade Chelsea gratis til sommer.

En af de klubber, der længe har vist interesse er Real Madrid. Siden Raphael Varane og klub-ikonet Sergio Ramos forlod klubben har der længe været spekuleret i, om Real Madrid skulle hente flere stoppere. Man hentede David Alaba i sommer, men Ancelotti skulle altså være klar til også at hente Rüdiger ind i folden.

Antonio Rüdiger har været en af, hvis ikke den første mand på holdkortet i denne her sæson. Han har været på banen i 43 kampe siden Thomas Tuchel kom til London-klubben. Han har derfor været en af de mest brugte spillere under den tyske træner. Tuchel er dog heller ikke specielt interesseret i at miste den stærke tysker.

- Han er den stærkeste stopper i ligaen. Han er i en klub, der virkelig sætter pris på, så lad os være tålmodige, og så er jeg sikker på, at det ender lykkeligt, sagde Thomas Tuchel til Sky Sports.

Rüdiger har spillet 167 kampe for Chelsea. Der er her blevet til ni mål og fem oplæg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER