Philip Sinkbæk Jensen

Efter Barca-farce: Vil Laporta fyre Koeman?

En del af FC Barcelonas bestyrelsesmedlemmer har angiveligt bedt Joan Laporta om at fyre Ronald Koeman efter 0-3-nederlaget på hjemmebane til Bayern München.
Bølgerne går højt i FC Barcelonas ledelse, der halser efter at finde fodfæste i en usikker fremtid for klubben, hvor det sportslige og økonomiske har været udsat for voldsomt pres.

Forholdet med FC Barcelonas klubpræsident, Joan Laporta, og cheftræneren i klubben, Ronald Koeman, er for tiden anspændt eftersom at klubben ikke ligefrem præsterer flot både på og uden for kridtstregerne. Det rygtes torsdag, at en andel af klubbens bestyrelsesmedlemmer gik til Laporta for at kræve Koemans fyring.

Det er endnu uvist, hvad der reelt reageres på fra ledelsens side, men meget tyder på, at Laporta skåner Koeman for nu, så klubben kan undgå "mere rod i butikken". Laporta ser giver hellere Koeman tilliden til at rette op på Bayern München-nederlaget, og lader episoden gå hen.

Ifølge spanske Marca, så ønsker Laporta ikke at hælde mere verbal benzin på bålet, og bliver derfor væk offentlige arrangementer, hvor der er risiko for at blive spurgt ind til Koemans status i klubben.

Det forlyder, at Laporta vil lade Koeman få de næste tre kampe, som på papiret er sikre sejre mod henholdsvis Granada, Cadiz og Levante, før at en reelt fyring kan komme på tale.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER