Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Sinkbæk Jensen

Mandagens engelske rygter

Manchester United vil bruge mange penge denne sommer, Tottenham kigger på centerbacks og storholdene overbyder hinanden. Herunder er mandagens engelske rygter.
Chelsea vil forsøge at overbyde Arsenal med et sent bud på den 23-årige Brighton- og engelske landsholdsforsvarsspiller, Ben White. (Transfer Window Podcast via Sun)

Tottenham og FC Barcelona er interesserede i Napoli-anføreren, 30-årige Lorenzo Insigne, der har spillet fortrinligt under EM2020. Angriberen vil formentligt forlænge sin kontrakt med Napoli til 2022. (Corriere dello Sport)

Manchester United planlægger at påbegynde en dialog med Rennes om det 18-årige franske midtbanetalent, Eduardo Camavinga, men United har konkurrence fra Real Madrid, Paris Saint-Germain og Bayern München. (Mail)

Manchester United overvejer at sende den 30-årige spanske keeper, David de Gea, ud på en lejeaftale denne sommer. (Manchester Evening News)

Manchester United forbereder en ny aftale, som den 25-årige engelske back, Luke Shaw, skal tilbydes. (Mail)

Den 29-årige colombianske midtbanespiller, James Rodriguez, går en uvis fremtid i Everton i møde eftersom at Rafael Benitez er tiltrådt som manager i klubben. (Liverpool Echo)

Tottenham forbereder sig på at den 32-årige belgiske centerback, Toby Alderweireld, forlader klubben denne sommer, og kigger derfor efter at finde to ny centerbacks til defensiven. (Football London)

Den 29-årige Brighton-keeper, Mat Ryan, som spillede sin seneste sæson i Arsenal, er tæt på at skifte til Real Sociedad efter at parterne er blevet enige om et uspecificeret transferbeløb for den australske målmand. (Sky Sports)

Den tidligere Newcastle-forsvarsspiller, Steve Howey, udtaler at klubben skal finde en aftale med den 21-årige Arsenal-lejesvend, Joe Willock, allerede denne sommer, hvis ikke at Newcastle skal blive overbudt i fremtiden efter at Willock er tilbage i Arsenal. (Chronicle)

Manchester Citys 26-årige franske venstre back, Benjamin Mendy, er på transferblokken hos Inter denne sommer. (Manchester Evening News)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER