Daniel Fisker

Mandagens internationale rygter

Inter køber umiddelbart ingen spillere i denne måned, mens Celtic kan se frem til 10 % af transfersummen, hvis Moussa Dembélé bliver solgt fra Olympique Lyon til Atlético Madrid.
Inter-træneren Antonio Conte har understreget, at klubben ikke har planer om at købe nye spillere i dette januar-transfervindue. (Mail)

Det tyske stortalent Florian Wirtz, som i denne sæson har fået sit gennembrud i Bayer Leverkusen, har løftet sløret for, at han altid har drømt om at spille i FC Barcelona. (CaughtOffside)

Det spanske angrebstalent Brahim Diaz kommer til at forlade AC Milan, når hans lejekontrakt udløber, og vende tilbage til Real Madrid, selvom Serie A-klubben ønsker at beholde den 21-årige lejesvend. (Le10Sport)

Real Madrid-angriberen Luka Jovic leder efter sigende efter udvejen på Santiago Bernabeu. Den 23-årige serber har mistet Zinedine Zidanes tillid. (Mail)

Den østrigske angriber Marko Arnautovic kan få lov til at forlade Shanghai SIPG på en lejeaftale i denne måned. (Telegraph)

Olympique Lyon er tæt på at sælge angriberen Moussa Dembélé til Atlético Madrid. Den 24-årige angriber overraskede Ligue 1-klubbens sportsdirektør, da han gjorde det klart, at han ønsker at forlade den sydfranske klub. (Mail)

Hvis Atlético Madrid ender med at leje og efterfølgende købe Olympique Lyon-angriberen Moussa Dembélé for 330 millioner kroner, kan Celtic, som havde Dembélé på holdkortet, før han skiftede til Lyon, se frem til at modtage 10 % af transferbeløbet – altså 33 millioner kroner. (Goal)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER