Stefan Lindahl

Mandagens internationale rygter

Dagens internationale rygter følger nedenfor.
Juventus har efter Maurizio Sarris fyring besluttet, at man ikke vil hente Jorginho i Chelsea, men i stedet fokuser på Brescias Sandro Tonali. (Gazzetta dello Sport)

Sevillas sportsdirektør Monchi siger, at det bliver svært for klubben at hente FC Barcelonas midtbane-kroat Ivan Rakitic tilbage til den andalusiske klub. (Diario de Sevilla)

Juventus-kanten Douglas Costa er et transfer-mål for flere Premier League-klubber heriblandt Manchester United, der ser ham som et alternativ, hvis deres Jadon Sancho-jagt ikke lykkes. (Mail)

Netop Jadon Sancho er blevet præsenteret som en del af Borussia Dortmunds pre-season-trup af klubbens træner Lucien Favre. (Manchester Evening News)

FC Barcelonas Philippe Coutinho vil gerne fokusere på Champions League med Bayern München, som er udlånt til, før han begynder at tage stilling til sin fremtid. Derfor må Arsenal vente på at snakke med den offensive brasilianer. (Star)

Tiemoue Bakayoko går gerne 50 % ned i løn, hvis det betyder, at han kan komme tilbage til AC Milan, som har var udlånt til i sæsonen 2018/2019 fra Chelsea. (Mail)

Real Madrid er klar til at tilbyde Juventus Toni Kroos, Isco og en pose penge for Paulo Dybala. (Mail)

Juventus-superstjernen Cristiano Ronaldo og hans agent Jorge Mendes vil indlede forhandlinger med Paris Saint-Germain under Champions Leagues Final-8 i Lissabon. (Football Italia)

Andrea Pirlo, som lige er blevet ny Juventus-træner, vil gerne have både Sandro Tonali og Nicolo Zaniolo til Torino-klubben. (Tuttosport)

FC Barcelona er klar til at sende Nelson Semedo og en større transfersum til Manchester City for at lande en handel, som sender Bernardo Silva den anden vej. (Mirror)

Repræsentanter fra Serie A-klubben Lazio er fløjet til Istanbul for at forhandle med Fenerbahce om angriberen Vedat Muriqi. (Football Italia)

Lautaro Martinez’ agent har fortalt til La Figura de la Cancha, at rygterne om hans klients skifte til FC Barcelona er mere i medierne, end det er en reel mulighed, fordi Martinez er glad i Inter. (La Figura de la Cancha)

36-årige Carlos Tevez har forlænget sin kontrakt med Boca Juniors med yderligere et år. (Transfer News Central)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER