Der var dømt lokalbrag på Wembley lørdag formiddag. Udover at være Londonrivaler var det også Premier Leagues femte – og sjetteplads, der mødte hinanden. Tottenham kunne med en sejr spille sig til en Champions League-plads, mens Arsenal skulle bruge tre point for at holde trit med de andre tophold.
Kampens start var meget nervøs, og den bag præg af, at det var en topkamp med meget på spil. Efterhånden som første halveg skred frem, blev begge hold mere komfortable med bolden. Der var masser af fint fodboldspil, men begge hold manglede det sidste foran modstanderens mål.
Efter 10 minutters spil kom første større chance. Monreal lagde et indlæg mod Wilshere, som ikke fik ramt bolden. Den chance ledte så direkte over i en omstilling til Tottenham, hvor Harry Kane var tæt på. Det lykkedes dog Arsenals målmand Petr Čech at slå den til hjørne. Et godt billede på den hektiske start på kampen.
Blot 3 minutter senere var der igen fare på færde. Wilshere lagde, det der lignede en perfekt aflevering i dybden til lynhurtige Pierre-Emerick Aubameyang. Der blev dog fløjtet for offside. Tv-billederne viste efterfølgende, at der var tale om millimeter. Tæt på en stor chance til Arsenal.
Det underholdende spil fortsatte dog uden de helt store chancer – før det 27. minut. Christian Eriksen med et fremragende indlæg fra venstre til Kane. Kane formåede dog at heade bolden over mål fra kort afstand. Selvom det var et svært hovedstød, var Arsenal heldige med ikke at være bagud 1-0 allerede efter 27 minutter.
Efter en meget lige åbning på kampe, overtog Tottenham mere og mere kampen. De har flere gode chancer – dog uden rigtigt at blive farlige. Skarpheden manglede i flere momenter. Faktisk forløb sidste halvdel af første halvleg på nogenlunde samme vis. Tottenham i kontrol dog uden at for alvor at kunne drage fordel af det.
Første halvleg slutter altså med en følelse af klart Tottenham-overtag. Overordnet set var første halveg ret lige – dog med Tottenham-overtag sidst i halvlegen. Der var ikke mange store chancer, men dog stadig en ganske underholdende kamp.
I anden halvleg kom Tottenham ud med masser af fart. Hvis Arsenal havde følt sig presset mod slutningen af første halvleg, var det ingenting imod starten af anden. Det var tydeligt at se, at Pochettino havde fortalt Tottenham-spillerne, at de skulle laver masser af indlæg mod Harry Kane.
Det skulle ikke tage lang tid, før Tottenhams pres gav pote. Efter 49 minutters spil skete det uundgåelige. Ben Davies med et højt indlæg fra venstre. Harry Kane kom højere end Arsenal-forsvaret og header bolden forbi en chanceløs Petr Čech. 1-0 Tottenham.
Men hvis man skulle tro, at målet ville få Tottenham til at slappe lidt af, tog man alvorligt fejl. Allerede tre minutter efter sin scoring var Harry Kane endnu engang tæt på at score. Han formåede dog at brænde på kort afstand.
Arsenal blev bare tromlet ned af Tottenhams suveræne spil. Tottenham vandt alle dueller og overlod ingenting til Arsenal. Tottenham styrede fuldstændigt anden halvleg. Kun Tottenhams manglende skarphed i afslutningerne holdte Arsenal inde i kampen.
I det 71. minut erstattede Erik Lamela Heung-Min Son. En indskiftning som skulle vise sig at være ganske god. For selvom Son havde været med i mange farlige ting, var han lang fra ligeså farlig, som han normalt er. Lamela derimod skulle vise sig at være endnu en farlig mand for Tottenham.
Men før Lamela skulle folde sig ud, var de Allis tur til at brænde en kæmpe chance. Han bliver spillet i dybden på det helt rigtige tidspunkt så han er alene igennem med Petr Čech. Han nåede lige at prikke den udenom den fremadstormende målmand – men desværre for Tottenham også lige forbi målet.
Minuttet efter dukkede Lamela op for første gang. Han forsøgte sig med en stærk afslutning, men endnu en gang reddede Petr Čech Arsenal-holdet. Efter 75 minutter var Čech igen redningsmand. Christian Eriksen med et perfekt indlæg til Kieran Trippier som ramte den i luften. Čech med endnu en stor redning.
Arsenal forsøgte sig med et pres de sidste 10 minutter. Det resulterede i første omgang i endnu en stor Tottenham-chance. Igen var det indskiftede Erik Lamela, som kom igennem. Han var fri i venstre side af feltet, men sparkede overilet. Arsenal var fortsat heldige med kun at være bagud 1-0.
Da uret ramte 90, var der lagt fire minutter til. På de fire minutter formåede indskiftede Alexandre Lacazette at brænde to store chancer. Den første flugtede han langt over mål fra midten af feltet. Hans anden chance var endnu større. Efter 92 minutter modtog han en god bold i dybden. Tottenham-forsvaret så for første gang dårlige ud. Lacazette fik bolden under Lloris, men den skruede forbi mål. Özil fik en allersidste chance på frispark. Med kampens sidste spark sendte han den dog direkte i muren, og kampen sluttede derfor 1-0 til Tottenham.
Tottenham endte altså med at vinde kampen 1-0. De burde dog have vundet langt større. Manglende kvalitet i afslutningerne og en godt spillende Petr Čech er det eneste, der holdte kampen nogenlunde spændende.
Tilskuertallet var på 83.222. Det er ny rekord for en Premier League-kamp
Tottenham – Arsenal: 1-0 (0-0)
1-0: Harry Kane






























