Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Jeppe Syndergaard Jensen

Medie: Spansk stortalent tilbydes ny kontrakt hos storklub

Ifølge mediet, Mundo Deportivo, vil FC Barcelona skrive en ny kontrakt med det spanske stortalent, Fermin Lopez, der vandt OL-guld med Spanien denne sommer.

FC Barcelona og det spanske talent, Fermin Lopez, har været i dialog om en kontraktforlængelse i en rum tid efterhånden. Efter sigende skulle parterne nu være tæt på enige om en underskrivelse af en ny kontrakt, der binder det 21-årige talent til den catalanske storklub.

Den spanske landsholdsspiller, der denne sommer vandt OL-guld med Spanien, fik forlænget sin kontrakt i august 2023. Kontraktforlængelsen kom efter nogle gode præstationer i pre-season for den unge offensiv-spiller. Ifølge det anerkendte medie, Mundo Deportivo, vil den nye konktrakt have sit udløb til 2029. 

I øjeblikket døjer Fermin Lopez med en muskelskade, der efter sigende holder ham ude til midten eller slutningen af oktober-måned. Konkurrencen for det 21-årige talent er dog også stor, idet spillere som Yamal, Olmo og Raphinha står foran i køen i skrivende stund. 

Fermin Lopez kom til FC Barcelona fra andalusiske Real Betis, og siden da er det blevet til 45 optrædener for det bedste catalanske mandskab, hvori han har nettet 11 gange. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER