Walisiske Harry Wilson har gennem flere sæsoner været udlejet fra Liverpool, men nu peger pilen mod et salg. Oprykkede Leeds United, Crystal Palace, Newcastle og Southampton meldes alle interesserede i at købe talentet.
Wilson var som sagt udlejet til Bournemouth i denne sæson, hvor han imponerede med sine bedste præstationer i Premier League. Han nåede i alt 31 kampe i sæsonen og lavede syv mål for nedrykkerne. Det engelske nyhedsmedie Mirror mener, at talentet er nået til en skillevej på Anfield. Han skal finde et sted at spille mere fast, end det ser ud til, at han vil komme til hos mestrene.
Mirror mener at vide, at Leeds med Marcelo Bielsa i spidsen nu er favoritter til at hente det walisiske-talent.






























