I sommeren 2022 skiftede Robert Lewandowski fra Bayern München til Barcelona, og der var en del skepsis, fordi Barcelona betalte 335 mio. kroner for en spiller, der kort efter fyldte 34 år.
Nu er den polske angriber 36 år, og han har gjort alle skeptikere til skamme, da han indtil nu har tegnet sig for 71 scoringer i 106 kampe for den spanske storklub.
I den seneste ligakamp scorede han alle tre mål i sejren på 3-0 over Deportivo Alaves, og han har i alt scoret ti mål i ni kampe i La Liga i denne sæson.
Lewandowski mener dog ikke selv, at hans præstation i Barcelona har været overraskende.