Chelsea-stjerne bliver hyldet: Han bliver solgt for 885 millioner kroner
Chelsea har fået en blandet start på denne sæson, da London-klubben aktuelt ligger nummer otte i Premier League-tabellen efter at have hentet syv point i de første fire kampe.
Derudover har den engelske storklub kvalificeret sig til dette års Conference League-turnering, selvom Chelsea tabte returopgøret mod Servette med 2-1.
En Chelsea-spiller, der dog må siges at have fået en fornem sæsonstart, er klubbens engelske stjernespiller, Cole Palmer.
Den 22-årige offensivspiller har foreløbigt bidraget med en enkelt scoring samt fire oplæg i sæsonens første seks kampe for Chelsea, og dermed ser Cole Palmer ud til at fortsætte sine imponerende præstationer fra den seneste sæson.
Her var den unge englænder involveret i 42 scoringer i 48 kampe for London-klubben, og var dermed en stor profil for Chelsea.
Cole Palmer har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2033, men ifølge TV-ekspert på Sky Sports, Paul Merson, så kan englænderen forlade det engelske mandskab før det. Og endda for rigtig mange penge:
- Hvis Cole Palmer bliver utrolig, og bliver ved med at gøre, hvad han gør nu, så vil han være en spiller, som Chelsea kan sælge for 885 millioner kroner.
- Det er sådan, det fungerer, for de vil ikke have, at alle disse spillere løber deres lange kontrakter ud, siger Paul Merson til Sky Sports.
Cole Palmer skiftede tilbage i sommeren 2023 til Chelsea fra Manchester City for et beløb på omkring 350 millioner kroner.