Indkast.dk i Parken
Begge gange svarede portugiserne dog prompte igen med scoringer kort tid efter, og de gentagne mønstre nager den danske forsvarsstyrmand.
“Vi kommer flot tilbage, presser på og viser i store dele af anden halvleg, at vi sagtens kan være med på det her niveau. Men lige efter vi scorer, får vi et slag i maven igen. Ved 3-2-målet giver vi Bruno Fernandes for meget plads, og så kommer der et løb fra deres sekser, som header den flot ind. Vi gør det bestemt ikke nemt for os selv, når vi lukker mål ind på den måde,” forklarede Andersen.
Den 30-årige forsvarsspiller erkender, at det er en balancegang på et ungt landshold, der stadig er i gang med at opbygge international erfaring:
“Det er de der små momenter i kampene, hvor man skal have momentum over på sin side. Vi er et ungt hold, der stadig lærer og skal snakke disse situationer grundigt igennem. Det kommer med erfaring og træning, og jeg er sikker på, at vi nok skal lære af det frem mod de næste opgaver.”






























