Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Brøndbys lønkonge træner ikke med

Emmanuel Dennis træner aktuelt ikke med i Brøndby, fordi han ifølge Farzam Abolhosseini er på vej væk fra klubben.

Der foregår et større spil i kulisserne i Brøndby frem mod transfervinduets lukning.

De blå-gule vil gerne have sendt flere spillere videre, og navne som Rasmus Lauritsen og Sean Klaiber bliver i disse dage nævnt flittigt.

Nu er der også nyt om Emmanuel Dennis.

I en video, som Tipsbladet har delt på Instagram, fortæller transferjournalist Farzam Abolhosseini, at Brøndbys lønkonge aktuelt ikke træner med på Vestegnen.

“Emmanuel Dennis, som ikke træner med i øjeblikket, fordi han er på vej væk,” siger Farzam Abolhosseini.

Dermed tyder meget altså på, at Brøndby arbejder på at finde en løsning for den nigerianske offensivspiller, inden transfervinduet lukker.

Dennis kom til Brøndby som et stort navn, men opholdet har indtil videre ikke udviklet sig som håbet.

Det er blot blevet til 11 kampe og ét mål i Brøndby-trøjen.

Samtidig skulle Dennis angiveligt tjene omkring 7,5 millioner kroner om året, hvilket placerer ham blandt de ti bedst lønnede spillere i Superligaen.

Et exit vil derfor ikke blot give plads i truppen, men også kunne fjerne en markant lønpost fra Brøndbys budget.

Brøndbys næste mission: Oprydningen bør begynde
Flere profiler kan blive en del af den store oprydning på Vestegnen. Listen viser, hvor omfattende Brøndbys transferarbejde kan ende med at blive.

Ny Brøndby-boss udstiller tidligere tiders fejl
Emmanuel Dennis er blevet et af de tydeligste eksempler på et dyrt Brøndby-vindue. Den nye sportslige kurs sætter samtidig forgængernes dispositioner i et særligt lys.

Trænerskifte ændrede intet: FÆRDIG i Brøndby
Emmanuel Dennis er ikke den eneste profil, Brøndby gerne vil sende videre. For en anden spiller blev beskeden gjort helt klar allerede tidligere på sommeren.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder