Der er kun gået ét transfervindue med Julius Ohnesorge som Brøndbys øverste sportslige ansvarlige, men forskellen i retning begynder allerede at være tydelig.
Den 34-årige tysker blev i maj forfremmet fra teknisk direktør til fodbolddirektør, da Benjamin Schmedes forlod Brøndby for at blive sportsdirektør i den tyske ligaorganisation DFL. Samtidig blev Steve Cooper fyret som cheftræner.
Og selv om det fortsat er tidligt, er Ohnesorge ved at gøre noget, der ikke ligefrem får forgængernes arbejde til at tage sig bedre ud.
For Brøndbys seneste vintertransfervindue var dyrt. Meget dyrt efter klubbens målestok. Til gengæld var antallet af klare pletskud begrænset.
Det mest åbenlyse eksempel er Emmanuel Dennis.
Den tidligere Premier League-spiller kom på en fri transfer, men det gjorde naturligvis ikke handlen gratis. Dennis blev hentet som et markant navn og med Steve Coopers indgående kendskab til ham, men fysisk har han aldrig været i en forfatning, der har stået mål med den status og løn, han kom ind på.
Brøndby står nu med en spiller, der er blandt de tungere poster på lønbudgettet og har kontrakt frem til sommeren 2028.
Det er svært at kalde andet end et alvorligt fejlskud.
Ousmane Sow er et andet.
Brøndby lagde omkring tre millioner euro for kantspilleren efter hans stærke periode i Górnik Zabrze. I foråret fik han en perifer rolle og leverede hverken mål eller assists. I den nye sæson har han slet ikke været en del af kamptrupperne, og nu arbejdes der på at sende ham tilbage til Polen.
Når man bruger den slags penge i en dansk klub, skal spilleren som minimum have udsigt til at blive en markant Superliga-profil.
Det har Sow ikke været i nærheden af.
To så dyre fejlskud i samme transfervindue – det ene primært dyrt på løn, det andet på transfersum – er svært at komme uden om, når Schmedes og Coopers arbejde skal bedømmes.
Og problemerne begyndte ikke nødvendigvis med Cooper.
Benjamin Tahirovic blev hentet i Ajax for omkring tre millioner euro, men har heller aldrig udviklet sig til den dominerende midtbanespiller, Brøndby håbede at få. At han fik spilletid for Bosnien ved VM kan vise sig at være det, der gør, at Brøndby trods alt kan komme nogenlunde helskindet ud af investeringen.
Der var også Ben Godfrey.
Den engelske forsvarsspiller kom på leje i foråret, men hvad fik Brøndby egentlig ud af det?
Han kæmpede med fysikken, viste kun glimt af sit niveau, og Brøndby missede samtidig europæisk fodbold. I praksis brugte klubben en del af foråret på at spille en dyr lejesvend varm, uden at det for alvor flyttede holdet sportsligt – og uden nogen langsigtet gevinst, fordi spilleren ikke var Brøndbys.
Det er svært at se den store strategi i det.
Schmedes skal dog ikke reduceres til en række fejl.
Bartosz Slisz var hans handel, og polakken har udviklet sig til en af Brøndbys vigtigste spillere. Op til denne sæson blev han endda udnævnt til viceanfører, og på banen har han vist en kvalitet og stabilitet, som gør ham til et af de klare pletskud fra Schmedes-perioden.
Mads Frøkjær ligner også i stigende grad en handel, Brøndby kan blive glad for.
Men hitraten står stadig tilbage som spørgsmålet.
For mens Schmedes og Cooper brugte store ressourcer på navne med betydelige CV’er og prisskilte, ser Ohnesorges første greb anderledes jordnære ud.
Max Ejdum er det bedste eksempel.
Der var ikke nødvendigvis et stort wow over signingen, da Brøndby betalte et betydeligt beløb for OB-profilen. Men allerede efter få kampe er logikken tydelig. Han kender ligaen, passer direkte ind i holdets behov og har set ud, som om han hører hjemme på Brøndbys midtbane fra første dag.
Det er måske mindre glamourøst end at hente en tidligere Premier League-spiller.
Men det er langt mere interessant, hvis spilleren faktisk fungerer.
Olti Hyseni er det endnu for tidligt at afsige en endelig dom over. De første tegn er lovende, men han skal have flere kampe, før man kan vurdere investeringen ordentligt.
Det interessante er snarere mønstret.
Ohnesorge var allerede en del af Brøndbys sportslige organisation som teknisk direktør fra sommeren 2025, men det var Schmedes, der sad med det overordnede ansvar som fodbolddirektør. Brøndby beskrev selv Ohnesorges daværende rolle som en funktion med fokus på synergi og performance på tværs af den sportslige organisation. Først efter Schmedes’ afgang fik han det øverste sportslige mandat.
Nu kommer måske den sværeste del af hans første transfervindue.
For det handler ikke kun om at købe rigtigt. Det handler også om at rydde op.
Dennis er det mest oplagte problem, men listen stopper ikke der. Rasmus Lauritsen, Tahirovic og Sean Klaiber sidder alle på betydelige lønninger uden at have nogen central rolle. Frederik Alves kan også være et navn, Brøndby gerne vil finde en løsning på, mens Gavin Beavers kan søges sendt videre, og flere Masterclass-spillere kan have bedre af et lejeophold end en sæson langt fra spilletid på Vestegnen.
Kan Ohnesorge både få reduceret den løntunge overskudstrup og samtidig fortsætte med at hente spillere, der passer bedre ind i den sportslige retning, vil kontrasten til forgængeren blive ganske brutal.
Det er naturligvis for tidligt at konkludere, at Ohnesorge har knækket transferkoden. Et par gode kampe fra Ejdum og lovende momenter fra Hyseni er ikke nok til at bedømme et helt regime.
Men der er allerede noget, der ser mere sammenhængende ud.
Spørgsmålet under Schmedes og Cooper var flere gange, hvorfor Brøndby havde brugt så mange penge på netop den spiller.
Under Ohnesorge har spørgsmålet indtil videre snarere været, hvorfor en spiller som Ejdum passer så hurtigt ind.
Hvis den forskel holder over tid, bliver det ikke kun en succes for den nye fodbolddirektør.
Så bliver det samtidig en temmelig nådesløs dom over det, han overtog.
