Bellingham gør Ronaldo kunsten efter
Senest en Real Madrid-spiller scorede i begge sæsonens El Clásico-opgør var i 14/15, hvor Cristiano Ronaldo var brandvarm.
I går gjorde Jude Bellingham dog portugiseren kunsten efter ved at score det sene sejrsmål til 3-2 for den hvide kongeklub fra Madrid.
Begge englænderens mål har endda været sene vindere. Der er ikke noget at sige til, at de efterhånden elsker ham i klubben.
Real Madrid kan meget snart kåres som spanske mestre. Forspringet til FC Barcelona er nu så stort, at man kan lukke ligaen af med mange reserver på banen. Dermed kan man lægge al fokus på at vinde Champions League nok en gang.
Bayern München venter i semifinalerne. Her vil Bellingham helt sikkert være oplagt til at stjæle fokus. Måske med mål i begge opgør og nogle sene af slagsen.