Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Alex Ferguson ville have italiensk legende: Derfor kom han ikke til Manchester United

Alex Ferguson fik ikke altid det, han pegede på, da han var manager for Manchester United.

Måske er Alex Ferguson den mest succesfulde manager nogensinde, hvor han gennem en lang årrække vandt et hav af trofæer med Manchester United.

Hvis Ferguson ville have en spiller, var det sjældent, han ikke fik ham. Den skotske manager var en af dem, nærmest alle spillere ønskede at spille for.

Det var dog ikke alle dem, Ferguson pegede på, der endte med at skifte til Manchester United. Den rutinerede skotte fortæller nemlig selv, at han gerne ville have haft den italienske legende Alessandro Del Piero, men det lykkedes ikke for ham.

- Efter Italien vandt VM i 2006, og Juventus blev rykket ned i Serie B, var jeg sikker på, at Del Piero ville forlade Juventus. En spiller som ham spiller ikke i anden division.

- Efter mit tilbud sagde han til mig: “Sir, du har talt med mig før, jeg respekterer dig meget, men Juventus lider meget, og min pligt er at blive her. Juventus er i problemer, jeg er kaptajnen for holdet, forventer du, at jeg er en kujon, og forlader dem?”, siger Alex Ferguson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER