Video: Vanvittigt frispark

Af Torsten Brix

2017-06-27
Video: Vanvittigt frispark

Komisk situation fra norsk fodbold.

Forleden da Tromsø og Sandefjord spillede 1-1 opstod en underlig situation, da Pau Morer træk Thomas Lehne Olsen meget længe i trøjen. Se episoden her:





Optakter
Onsdag d. 25/4, kl. 20:45
Bayern München - Real Madrid
Magasin-artikler
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Happy Blue Year
Hvad skal der ske i Chelsea? Hvem skal ud af spillere? Og skal der en ny manager til? Indkast.dk har kigget nærmere på den kriseramte klub…
Mellem jul og nytår 2016 lavede Daily Mail overskriften ”Happy Blue Year”, efter London-holdet havde et forspring på seks point i Premier League. Diego Costa og Eden Hazard var ustoppelige, og senere på sæsonen kunne London-holdet løfte mesterskabspokalen med en storsmilende og meget medlevende manager – Antonio Conte… Sidste år er længe siden…

Efter nederlaget til Tottenham og uafgjort imod West Ham er chancerne for, at de regerende mestre i næste sæson spiller Champions League meget lille. Omvendt henter en anden London-skuffelse Arsenal dem næppe, så Chelsea slutter sikkert på femtepladsen.

Skulle det ske, er det langt fra eneste gang, at et engelsk hold har skuffet i forbindelse med kvalifikationen til Champions League. I 2011/12 kom Tottenham ikke i den store turnering, selvom de i den forgangne sæson – med spillere som Gareth Bale og Luka Modrić – havde kvalificeret til kvartfinalen i Champions League.

2014/15 var det Manchester Uniteds tur under manager Louis van Gaal og med nye spillere som Daley Blind, Luke Shaw og Angel Di Maria. Det var første gang i 15 år, at der ikke var CL-bold på Old Trafford. Året efter skuffede Liverpool med Brendan Rodgers.

Samme skæbne led Arsenal i denne sæson, og derfor har de i denne sæson spillet i den meget lidt attraktive Europa League – ligesom Chelsea med stor sandsynlighed kommer til i en kommende sæson. Hvilke konsekvenser skal det så have og får det?

Manager Antonio Conte har flere gange i denne sæson været utilfreds med meget i klubben. Det virker til, at han har hjemve, og hans vinder-attitude fra mesterskabssæsonen er helt væk. Ifølge bulletinerne fra England skulle en af årsagerne til Contes utilfredshed handle om hans manglende indflydelse på spillerindkøb samt generel mistrivsel i London. Sidstnævnte kan være svært at forstå…

Derfor står Luis Enrique, Mauricho Pochettino og Thomas Tuchel nu højt på ønskesedlen som ny manager i Chelsea – og klubben har jo for vane, at nye managere i første sæson bliver mester. Måske en af grundene til at klubejer Abramovich har så stort et forbrug af managere?


Bliver Hazard på The Bridge?
Mange ting ulmer i Chelsea… profilen Thibaut Courtois har blot 12 måneder igen af sin kontrakt, og hvor interesseret er han i at forlænge den med udsigt til ingen Champions League-bold i Chelsea?

Af samme grund kan det blive svært at holde Real Madrid væk fra Eden Hazard, der har to år tilbage af sin kontrakt. Det skal dog nævnes, at Chelsea ikke mistede nogen af deres store profiler, da de for to år siden ikke kvalificerede sig til europæisk fodbold, men dengang stod profilerne heller ikke overfor kontraktudløb.

Skulle Chelsea ikke have Champions League på menuen til næste sæson, bliver det svært at tiltrække nye spillere – evt. afløsere for de to ovennævnte. Den manglende CL-deltagelse vil også ændre i budgettet.

Det kunne dog åbne op for spilletid til nogle af Chelseas unge spillere som Ethan Ampadu, Hudson-Odoi, Ruben Loftus-Cheek og Tammy Abraham. Klubben har ikke en historik for at give mange talenter chancen på førsteholdet.


Super-sub'en Hernández
Da Javier Hernández med et dusin minutter igen udlignede på Stamford Bridge, hvilket kom efter nederlaget til Tottenham, var Champions League lige pludseligt langt væk for Chelsea.

Det var vanvittige sjette gang, at ”Chicharito” blev indskiftet imod Chelsea og fik scoret. Dermed har Chelsea blot vundet seks kampe – den ene efter straffesparkskonkurrence – ud af tyve kampe i 2018 og to af de sidste otte Premier League-kampe. Alene dette er jo helt vanvittigt for regerende mestre fra Premier League.


En sidste hilsen
I forbindelse med hjemmekampen imod West Ham havde Chelsea-fansene lavet et stort banner med en sidste hilsen til den afdøde klublegende Ray Wilkins:

- Ray was one of those select few. He knew what it meant to be one of us, a real Blue-blood. Chelsea flowed through his veins. May you rest in peace – Ray…

Flot gestus og det var der meget af i forbindelse med hele kampen og afskeden med den sympatiske Wilkins. Nu bliver spørgsmålet bare om, hvem der skal have ”Chelsea-blod” i årene i fremtiden.

Tilbage til juletid i 2016 havde Chelsea vundet ti kampe i træk. Et år før det… altså medio december 2015 var Chelsea placeret et sølle point over nedrykningsstregen.

Så der har været gang i Chelsea-rutsjebanen – næppe noget som den meget lidt tålmodige Abramovich ikke handler på… og midt i dette var der ”Happy Blue Year”…
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Mohamed Salah – bedst i Premier League
Ikonet fra Mellemøsten kan løbe 100 meter på under 10 sekunder – og er endda god med bolden… også er han Premier Leagues bedste spiller samt en masse mere!
- I flere år har I talt om, at mit hold manglende ”Compotamenti giusti” (kan oversættes med manglende vilje, red.)… nu vil jeg gerne vise jer noget! Dette er den rigtige måde…

Sådan sagde Roma-træneren Luciano Spalletti i februar 2016 efter en kamp imod Palermo. Ved afslutningen af kampen, og imens Roma førte 4-0, ville Spalletti gerne fremhæve et hidsigt returløb, som han viste på en storskærm under pressemødet. Spilleren med arbejdsiveren havde scoret to mål i kampen, og viste den helt rigtige moral. Spilleren var… Mohamed Salah.

Samme videoklip blev senere vist for Roma-spillerne i omklædningsrummet. Episoden kom, efter Salah havde haft stor succes i Serie A for først Fiorentina og senere AS Roma, hvilket fik den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport til at spørge:

- Nu er det meget fair at spørge Jose Mourinho, om hvorfor Salah ikke spillede mere i Chelsea, og hvorfor de tillod ham at forlade klubben?

Fra starten af 2014, hvor han ankom til Chelsea og indtil han i sommeren 2016 skiftede til Roma, havde han ikke spillet mere end et dusin kampe for Chelsea. I den to-årige periode blev han udlejet til de to føromtalte Serie A-klubber, inden Roma udløste en frikøbsklausul. I februar 2015 ”reddede” Fiorentina egypteren, så han kunne komme væk fra den manglende spilletid hos Chelsea, og han blev straks en succes.

- Vi vidste godt, at han var hurtig med bolden ved fødderne, og måske er det kun Lionel Messi, der er hurtigere end ham, mente den daværende Fiorentina-træner Vincenzo Montella, mens den tidligere italienske landsholdsangriber Alessandro Diamanti slog fast:

- Jeg har spillet med mange hurtige spillere før, men ham her… han er rigtig hurtig, og derudover har han god teknik og laver mange mål.

Efter blot en halv sæson hos Fiorentina fortsatte Salah hos AS Roma, hvor han også imponerede, men hovedstadsholdet måtte nok engang se Juventus blive mestre i 2016/17-sæsonen. ”Den gamle Dame” lavede 77 mål i mesterskabssæsonen, men Roma lavede 90, og mange af disse var Salah med i. Selvom han mest blev brugt som kantspiller – og nogle gange som anden-angriber til Edin Džeko - lavede han et mål for hver 94 minut i Serie A, og han endte med at lave 35 mål i sine 71 Serie A-kampe, inden han skiftede til Liverpool.


Sprinter til Anfield Road
I Liverpool skulle egypteren hjælpe Jürgen Kloop med at få flere muligheder i formationerne, da Salah kan spille på mange offensive positioner. Kloop startede op i Liverpool i en 4-2-3-1-formation, men ville også gerne indføre sin foretrukne fra Dortmund – nemlig en 4-3-3 med nogle meget hurtige kantspillere, som han fik med indkøbet af Salah.

Med købet af Salah lå det i hvert fald i kortene, at det kunne blive målfarligt. Han var i sæsonen inden skiftet til Liverpool med i den anden mest målfarlige duo i Europa sammen med Džeko kun overgået af Dortmunds Ousmane Dembélé og Pierre-Emerick Aubameyang. Sidstnævnte har Kloop jo også ”haft fingrene i”. Flere af disse spillere har en enorm hurtighed – ligesom Salah. Han er blevet målt med en tophastighed på 33,89 km/t, hvilket ikke er langt fra den verdensrekord som Usain Bolt fik i 2009, da den langlemmede sprinter løb med 37,58 km/t.

A bein sports-report slog, efter de havde målt Salah i en kamp imod Fiorentina i sidste sæson, fast, at han ville kunne løbe en 100 meter på 10 sekunder, og gentagende gange har han vist, at han ikke blot kan løbe hurtigt, men også kan gøre det med bolden for fødderne. Dette viste han f.eks. i Coppa Italia semi-finalen i 2015, hvor han over en halv bane løb fra den stærke Juventus-forsvar og scorede et helt unikt mål. Juventus' sidste mand – Simone Padion – lignede i den grad en ”gammel dame”, inden Salah sparkede bolden ind helt oppe i målhjørnet. Fiorentinas sportsdirektør beskrev efterfølgende målet, som ”noget man normalt kun ser i ungdomsfodbold”.


Sandheden om Giulio
Salah fik sit gennembrud i Basel, da hans præstationer i 2012/13 gjorde, at han kom på ”Årets hold” i Schweiz, men tre år senere blev han også verdenskendt. Han blev en del af krisen imellem hjemlandet Egypten og Italien, da den unge italiener Giulio Regeni døde, efter han formentligt var blevet tortureret af egyptisk politi. AS Roma valgte i april 2016 at have et banner til kampen imod Napoli med skriften: ”Lad os nu få sandheden om Giulio”.

Kort forinden var Salah blevet udråbt til ambassadør for egyptisk turisme, og han blev flettet meget ind i konflikten mellem de to lande. I maj valgte fansene til rivalerne Lazio at hænge dukker ud over en bro ved Colosseum, som havde en Roma-trøje på – med Salahs navn på ryggen og med et banner med skriften: ”Husk at sove med lyset tændt”.

Mange mener, at konflikten og episoden på broen i Rom var medvirkende til, at Salah ønskede at komme langt væk fra den italienske hovedstad, og i stedet tage til Liverpool, som næsten ikke kunne være længere væk i Europa. Salah er en meget privat person, han giver meget sjældent interviews og han bliver af holdkammerater beskrevet som en meget rolig person – så episoden på broen skulle have berørt ham dybt.

I Mellemøsten er han blevet et ikon, som mange gerne vil bruge. Således har han over 10 millioner ”følgere” på de sociale medier og Pepsi har forgyldt ham. Men det kan Liverpool også blive nødt til at gøre. Den 25-årige kantspiller har godt nok først kontraktudløb i sommeren 2022, men kriseramte Real Madrid er begyndt at vise meget interesseret for egypteren, så det vil sikkert være en god ide at forhøje lønnen for Salah i Liverpool.

Der sker efter blot en enkelt sæson i Premier League, hvor PFA kårede ham til ”Årets Spiller”... en spiller med alt andet end – Compotamenti giusti…
Læs hele artiklen
Viktor Fischer – er VM-klar
Den formstærke knægt fra Lyseng er vendt hjem til Danmark efter dårlige perioder hos Middlesbrough og Mainz…
Først lagde han op til et mål, så scorede han selv det andet og han var med i FCK-opspillet til københavnernes tredje og fjerde mål…

Dette kunne godt være beskrivelsen af Viktor Fischers kamp imod Horsens, og den har blandt andet været med til, at den 23-årige blonde dansker har fået en drømmestart i sin nye klub. Seks mål og syv assists har FCK's nye nummer 7 været med i. Altså 13 mål i de 12 kampe han har spillet for FCK, så en helt unik tilbagevendelse til Danmark for den unge jyde.

Og glem nu ikke at Fischer blot er 23 år… trods dette lyder hans karriereforløb således: AGF, FCM, Ajax, Middlesbrough og Mainz inden FCK. Ingen tvivl om at Fischer gerne vil glemme perioderne i Tyskland og England, for der var der langt mellem snapsene for knægten fra Lyseng. Perioden i udlandet startede i Ajax, og der startede det faktisk godt for den selvtillidsfulde Fischer.

Opskriften på Fischers succes er en god blanding af selvtillid, talent – måske arvet af farfar, der var den første til at spille 50 landskampe for Danmark – og så stenhårdt arbejde og efterfølgende refleksion og evaluering af egen indsats. Specielt evaluering af egen indsats og evnen til at give sig selv kritik og presse sig selv til at yde sit bedste er noget Fischer bruger for at blive bedre.

- Jeg mener ikke, at der er noget galt i at lægge pres på sig selv. Hvis man kan leve op til høje forventninger, er man utrolig dygtig, og så er man blandt de bedste. Kan man ikke leve op til forventningerne… jah… så er det jo bare sådan, det er. Jeg synes, at man skal stille sig selv nogle mål, og de må gerne være høje, hvis man tror på sig selv, som jeg gør. Indfrier man disse høje mål, så oplever man en fantastisk følelse. Indtil videre har jeg ikke opstillet nogle mål, som jeg ikke har nået, har Fischer tidligere sagt i et interview med Indkast.dk.


Debatskabende
Gennem stort set hele karrieren har Viktor Fischer været mindst ét skridt foran sine holdkammerater og modstandere. Det betød blandt andet, at Fischer flere gange gennem ungdomsårene blev rykket op for at spille med ældre spillere for at få udfordring. Som 13-årig fik Fischer kampe på AGF's U16-hold og som 14-årig spillede han på klubbens U17-hold.

Fischers imponerende talent gik da heller ikke ubemærket hen. Da Fischer i 2009 blev 15 år og måtte skrive under på sin første kontrakt stod FC Midtjylland klar. Skiftet fra AGF til FC Midtjylland satte gang i en heftig debat om midtjydernes støvsugning af talenter fra hele Danmark, noget de andre klubber ikke var specielt glade for. Daværende chef for FC Midtjyllands akademi, Claus Steinlein, så bare noget magisk ved Fischer, der gjorde, at han var nødt til at hente ham.

- I Danmark kan der gå år imellem spillere af den kaliber. Det er ikke hvert år, vi får spillere som Christian Eriksen og Viktor. Som ungdomsspiller gjorde han (Viktor Fischer, red.) en kæmpe forskel. Han gjorde sine medspillere bedre, han lavede afgørende mål, han bandt to spillere hele tiden. Det var som at have en Messi i juniorfodbold, har Steinlein sagt til Tipsbladet.


Tvivl om arbejdsindsats
Den eneste betænkning Steinlein havde angående Fischer var den unge spillers arbejdsmoral. Fischer var overlegen på banen, så han behøvede ikke altid at arbejde hårdt i kampene. Alligevel fik Fischer chancen i Midtjylland – og greb den. I første sæson hos ”Ulvene” blev det til 25 mål i 24 kampe for U17-ligaholdet, som også vandt ligaen.

De mange mål vakte interessen hos topklubber rundt i Europa. Det blev blandt andet til en prøvetræning hos Manchester City i 2010. Det endte dog med at blive Ajax, der løb med kæmpetalentet, da de smed omkring 12 millioner kroner på bordet i sommeren 2011. Året efter – i sommeren 2012 – fik Fischer så lov til at vise sit værd på Ajax' førstehold, da de mødte PSV Eindhoven i den hollandske Super Cup, og det var et gigantisk niveau-spring for den unge dansker.

- Det er en helt anden måde, jeg er blevet testet på. I ungdomsfodbold handler det hele om at komme op på dette niveau. Nu gælder det for mig om at blive på dette niveau, og det er altså hårdt mentalt, når det går nedad i en modgangsperiode. Det er også hårdt, når der er 50.000 fans på Amsterdam Arena, der har høje forventninger til en, for de kan altså blive noget utålmodige, fortalte Fischer til Indkast.dk.


Fremtidens mand
Efter fire år i Ajax stoppede Fischer i den hollandske hovedstadsklub. Det var blevet til 79 kampe og 24 mål, men han havde også spillet for en klub, der har voldsomt stort talent for at udvikle unge spillere og give dem en solid fodboldopdragelse.

Dette er alment kendt, og derfor holder medier også kraftigt høje med de unge spillere i Ajax. Det skete også for Fischer. Blandt andet havde det amerikanske sports-site bleacherreport.com placeret Fischer som nummer fire på en liste over de 20 største talenter i verden. Det lignede han ikke i Middlesbrough og Mainz – men nu skal karrieren genrejses i FCK, og det er den i den grad blevet på rekordtid.

Derfor tøvede Superliga-eksperten Stig Tøfting heller ikke med at slå fast, at Fischer skulle være en del af den danske VM-trup… kigger man på hans præstationer, kan man blot konstatere, at hvis Åge Hareide ikke har plads til Fischer i 23-mandstruppen, så har Danmark altså et godt hold…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand i åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon 20 vanvittige mål Artikel ikon Teaser: Afgørende dag i Manchester Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Serie A - runde 34 Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Ingen let udvej for Neymar i Paris Artikel ikon SvFF linker luder-kommentar om Zlatan Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Flest mål under Wenger Top 5: Spillere med i flest FA Cup-mål Artikel ikon Top 20: PL-managere med flest trofæer Artikel ikon Top 7: Bedste Super-subs Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Crystal Palace - Arsenal Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Spil: Manchester-derby Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Messi mod Ronaldo Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Real vs. Bayern - 4 gange på 7 år Se og lær City: De har gjort det før jer Artikel ikon Sejrsfattige Hughes Artikel ikon Lazio–mål nr. 1 + 50 + 100 + 150 osv. Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Medie: Ajax vil lukke handel med FCN Onsdagens engelske rygter Artikel ikon 15 klubber jagter FCN's guldfugl Artikel ikon Tirsdagens engelske rygter Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Joe Cole
Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Vidste du om ... Alexandre Lacazette Artikel ikon Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon City laver mange afleveringer Peps mange, mange trofæer… Artikel ikon Mourinhos drenge Artikel ikon Får Arsenal-spillere køresyge? Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Roma Optakt: Bayern München - Real Madrid Artikel ikon Optakt: AGF - Hobro Artikel ikon Optakt: OB - Lyngby Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Arsenal - West Ham Startopstillinger: Helsingør - Silkeborg Artikel ikon Startopstillinger: Crotone - Juventus Artikel ikon Startopstillinger: FCK - AaB Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool - AS Roma Hobro snublende nær puljesejr i Aarhus Artikel ikon Napoli sejrer og haler ind på Juventus Artikel ikon Brøndby fulgte flot op på FCM-pointtab Artikel ikon Se flere