Conte fik tidlig julegave

Af Torsten Brix

2016-11-08
Conte fik tidlig julegave

Magasin-artiklen skriver: Talentudvikling og udvidelsen af stadion giver kø ved håndvasken for de kritikere, der i 2003 mente, at Abramovich kun ville ”lege” med Chelsea, og at russeren ville forsvinde, når det blev for kedeligt. Sådan har det ikke været…

Da Chelsea-manager Antonio Conte den 24. september forlod Emirates med et 0-3-nederlag i tasken, havde holdets italienske manager tre måneder før juleaften kun ét ønske – og det var et mere stabilt forsvar – det har han fået…

Op til Arsenal-nederlaget havde Chelsea spillet med en fireback-kæde og lukket to mål eller mere ind imod hold som Bristol Rovers, Swansea og Leicester – det holdt den ærekære Conte vågen om natten, for det skulle ændres.

Tidligere havde Conte haft stor succes med et tremandsforsvar i Juventus sammen med klassemålmanden Buffon, hvilket fik en morsom grafiker til at ændre ”Mount Rushmore”, så det ikke længere var de fire amerikanske præsidenter - George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Rooseveldt og Abraham Lincoln. I stedet var den defensive kvartet fra Torino - Buffon, Barzagli, Chiellini og Bonucci – som var de nye ansigter på det store mindesmærke. Tremandsforsvaret blev overført til det italienske landshold – men også til Chelsea… tre måneder før jul.

Siden er det gået over al forventning… London-klubben har spillet fem Premier League-kampe, som alle er vundet med sammenlagt 16-0. Dette har gjort, at Chelsea efter 11 spillerunder har 25 points og plus 15 mål i målscore, imens holdet på samme tid sidste år – under Jose Mourinho – havde blot 11 point, seks mål i minus og var placeret i bunden af Premier League blandt hold som nedrykkerne fra Aston Villa, Newcastle og Norwich samt det nuværende bundhold Sunderland.


Chelsea i Kansas
Netop sammenligningen mellem Conte og Mourinho bliver i dag højaktuel. For nøjagtigt et år siden skrev de engelske medier, at Chelsea-spillerne hellere ville tabe med Chelsea end vinde for Mourinho – mens det virker helt anderledes her et år senere. Chelsea-spillerne er virkelig trukket i det ”Kansas-tøj”, som Conte selv yndede at spille i. Men for 45 dage siden blev der sået tvivl om Contes kvaliteter. Det gør der ikke længere - piben har fået en helt anden lyd, og det har en helt klar årsag – mener Conte.

- På det tidspunkt lukkede vi mange mål ind i alle kampene, og derfor skiftede vi til en 3-4-3 formation. Når du taber, er det vigtigt at finde årsagen til dette og ændre tingene. Trænerteamet har arbejdet hårdt sammen med spillerne, og det har ændret situationen.

Situationen i Chelsea er helt vendt på hovedet. Efter de første seks kampe – hvor Manchester City havde maksimum point – var der ikke mange, der havde forventet, at Chelsea efter 11 kampe skulle være tophold sammen med City, Liverpool og Arsenal. Hele holdet i Chelsea har også været udsat for en omvæltning.

I defensiven har tilbagekøbte David Luiz virket som en mere seriøs forsvarsspiller sammen med den formforbedrende Gary Cahill – og hvad med Pedro? Spanieren lignede et fejlkøb, men han er vokset ligesom den tidligere Sunderland-spiller Marcos Alonso. Han er gledet ind i Contes system ligesom Victor Moses, som Mourinho og Guus Hiddink ikke kunne bruge. Største omvæltning er dog Eden Hazard, som er total forandret fra skuffelsen i sidste sæson.

De første 11 Premier League-kampe har Hazard spillet bedre end sæsonen 2014/15, hvor han blev kåret til ”Årets Spiller” af PFA og de engelske journalister – se blot her:


Mål
2014/15: 3
2015/16: 0
2016/17: 7

Afslutninger
2014/15: 20
2015/16: 12
2016/17: 34

Afslutning på mål i procent
2014/15: 45 %
2015/16: 33 %
2016/17: 65,7 %

Succesfyldte driblinger i procent
2014/15: 64,0 %
2015/16: 56,4 %
2016/17: 65,7 %

Antal sprinter
2014/15: 606
2015/16: 524
2016/17: 687


Det er dog ikke kun spillestil og formationen, som Conte har ændret… da spillerne, inden træningskampen i sommer imod Rapid Wien havde tjekket ind til deres femstjernede hotel, var det med en klar forventning om, at aftensmaden inden kampen var med en stor bøf samt en masse pasta – som de plejede. De tog fejl…

Rundt om på bordene var der placeret små skåle med nødder og frugt med forklaringen fra Conte om, at de ikke skulle løbe rundt med ekstra kilo, når de skulle i kamp om få timer. Derudover blev pizza, sodavand og ketchup helt bandlyst fra det mad, som spillerne skulle have efter kampen. Sidenhen skulle Conte have løsnet lidt op på dette, men tingene har ændret sig på King's Road – også før de fik den seneste italienske manager.

For siden Roman Abramovich kom til klubben i 2003, er klubben blev omvæltet, og den tekniske direktør Michael Emenalo har stået for meget. Den 51-årige tidligere nigerianske forsvarspiller kom til klubben i 2007 og blev bedt om at analysere Valencia i forbindelse med en Champions League-kamp, og sejren medførte, at han blev forfremmet til chefscout. Da Avram Grant forlod klubben, blev Emenalo igen forfremmet, for i fremtiden skulle han være førsteholdsassistent for Carlo Ancelotti.

Emenalo er nu ansvarlig for de 38 spillere, som Chelsea har udlejet til andre klubber. Bevæggrunden for dette høje antal er, at London-klubben mener, at spillerne udvirker sig mere, når de er udlejet til en anden klub og spiller førsteholdsfodbold fremfor at være under Chelseas daglige ledelse. Denne satsning, håber Abramovich på, vil komme til at give en del egenproducerede talenter til førsteholdstruppen, selvom det langt fra har været tilfældet indtil nu.

En del af denne udlejningsstrategi handler også om Tim Harkness, der er blevet hyret som en omrejsende fysioterapeut. Han skal holde disse 38 spillere i topform – i særdeleshed Nathaniel Chalobah, de centrale forsvarsspillere Ruben Loftus-Cheek og Andreas Christensen samt Tammy Abraham, der fornyelig scorede to mål for det engelske U-21 landshold. Håbet i Chelsea er, at en håndfuld talenter kan rykket op i førsteholdstruppen, inden 2017/18-sæsonen starter samt at det 60.000 tilskuer store stadion kan stå færdigt.


Abramovich – ikke kun for sjov
Talentudvikling og udvidelsen af stadion giver kø ved håndvasken for de kritikere, der i 2003 mente, at Abramovich kun ville ”lege” med Chelsea, og russeren ville forsvinde, når det blev for kedeligt. Sådan har det ikke været…

Fornyelig kunne en engelsk avis afsløre, at Abramovich havde tilbragt tre dage på træningsanlægget ”Cobham” for at kigge Contes nye metoder efter i sømmene. Derudover spiste de og føromtalte Emenalo frokost sammen hver dag, og ifølge bulliterne foregik det i en meget afslappet facon, hvor Abramovich for sjov blandt andet skulle have lovet Conte mange store nyindkøbte spillere til januar.


Langtidsløsningen Conte
Det åbenløse gode forhold og de gode resultater kulminerede, da Chelsea slog Everton med fem mål i sidste spillerunde. Her sendte Conte masser af luftkys op til sin datter og kone på tilskuerpladserne, og efterfølgende forklarede han:

- De kommer til alle kampene og er her i London et par dage, men de skal altid tilbage til Italien, for min datter studerer der, men jeg vil gerne have min familie med til England.

Det kan han rolig gøre… for lige nu ligner Conte en fremtidsløsning på Stamford Bridge – efter han fik en tidlig julegave.



Magasin-artikler
Magasin-artikler er typisk længere og mere dybdegående artikler. Læs dem når du har god tid.
Se alle magasin-artikler her
The Young Ones – from Goodison
Everton har vist tillid til nogle meget store talenter – og fremtiden ser lys ud på Goodison Park.
Da Everton i weekenden tæskede kraftigt oprustede Manchester City med 4-0, var Evertons gennemsnitsalder næsten tre år yngre. Det lyder måske ikke af så meget – men det er det i den grad. Dette forekom selvom Everton startede med de aldrende Ashley Williams, Gareth Barry og Leighton Baines. For Everton-manager Ronald Koeman gav spilletid til de to 18-årige Tom Davies og Ademola Lookman, der begge kvitterede for tilliden med et mål.

Lookman og Davies er dog ikke de eneste talenter, der er på vej frem i Everton. Indkast.dk har kigget nærmere på truppen fra den blå del af Liverpool og fundet disse spændende fem unge spillere.


Tom Davies – defensiv midtbane
Debut: 16/4-16, da han var 17 år og 292 dage.
Søndagens mål var helt unikt og viste mange af de færdigheder, som han besidder. Davies er opvokset i Everton og har et ”stort” hjerte. Imponerede at han blot er 18 år. Han ligner en fremtidsløsning, som afløser for 35-årige Gareth Barry.


Ademola Lookman – angriber/kantspiller
Debut: 15/1-17, da han var 19 år og 69 dage
Han er kommet til Everton fra League One-klubben Charlton Athletic for en pris, der kan ende med 100 millioner kroner. Dette er afhængig af præstationerne, men et mål efter fire minutter i debuten imod Manchester City skabte en unik start.


Mason Holgate - forsvarsspiller
Debut: 13/8-16, da han var 19 år og 295 dage
Da Everton i sommer solgte John Stones til Manchester City for omkring 500 millioner kroner, endte de med at hente en kopi - som afløser. Forsvarsspilleren Holgate kom til Everton fra Barnsley, ligesom Stones havde gjort. Den 20-årige har siden spillet ni kampe under Ronald Koeman og har høstet store roser.


Kieran Dowell – Midtbanespiller
Debut: 11/12-14, da han var 17 år og 62 dage
Den tidligere Everton-manager Roberto Martinez havde store forventninger til den kreative midtbanespiller. Helt samme holdning har Koeman ikke haft til den 19-årige, som for tiden spiller mest på klubbens U-23 hold.


Dominic Calvert Lewin - Angriber
Debut: 13/12-16, da han var 19 år og 272 dage
Den unge angriber blev købt i Sheffield United for små 15 millioner kroner, og trods den unge alder og lave indkøbspris har han allerede spillet for Everton imod storklubber som Arsenal og rivalerne fra Liverpool. Han blev dog ankel-skadet, da han skulle starte sin første Everton-kamp og er ude indtil marts.


Disse unge spillere kan være med til at forme Everton i fremtiden, og glem nu ikke at Ross Barkley og Romelu Lukaku blot er 23 år samt at nyindkøbet Morgan Schneiderlin er 27 år – ligesom Enner Valencia og Yannick Bolasie.

Så Everton-fremtiden ser lys ud – men også meget engelsk ud. Klubben er klart det hold, der i denne sæson har givet spilletid i Premier League til flest engelske spillere under 21 år.


Gjorde grin med Yaya Touré
Klubben skal have ros for at give unge spillere chancen, men i den grad også for at vinde 4-0 over Manchester City. Kampen var den blot tredje Premier League-start for Tom Davies, og han har været meget i overskrifterne siden. For målet til 3-0 var et rent svendestykke, hvor han viste sig at være helt frygtløs.

Først førte han bolden frem – næsten fra egen målfelt – og midt på banen satte han ”kraftværket” Yaya Touré af med en smart hældribling. Senere kom den store afrikaner flyvende imod Davies, der dog bevarede fatningen. Han afsluttede meget fræk og selvsikkert med et elegant tjip.

Måske blev en stjerne ”født” i det sekund, men ikke blot en spiller. For Davies er nevø til Evertons mesterskabsvinder – Alan Whittle, så Davies er virkelig en af de lokale drenge, der efterhånden bliver mere og mere sjældne i internationalt fodbold.

Tidligere har Koeman sagt, at Davies, Lewin, Kieran Dowell og Jonjoe Kenny ikke var klar til Premier League-fodbold – men mon ikke at den hollandske manager har ændret holdning til nogle af spillere efter den seneste tids bedrifter.

Spillerne virker i hvert fald til at holde begge ben på jorden. Efter den imponerede sejr over City talte flere medier med Davies, som blev spurgt om, hvordan denne unikke bedrift og gennembrud skulle fejres.

- Jeg regner med at tage hjem til min far og mor for at se, hvad de laver…

Læs hele artiklen
Kina – skal man ikke grine ad…
Myten om ”El Dorado” har fået ny næring – denne gang på græs og langt væk fra Europa, hvor der virkelig bliver spillet med de økonomiske muskler.
I 2012 skiftede Nicolas Anelka og Didier Drogba til manges hovedrysten til Shanghai Shenhua, men siden skiftet for de to tidligere Premier League-angribere har mange - især sydamerikanske - spillere i europæiske klubber været fristet af de mange renminbi.

For selvom ejeren Zhu Jun havde lidt problemer i starten med at udbetale de høje lønninger til de to tidligere Chelsea-spillere, så er der kommet andre boller på suppen – helt andre. Ikke mindst fordi andre klubber i den kinesiske liga i den grad også er begyndt at true de store europæiske klubber – især med skyhøje lønninger.

Storsatsende Hebei China Fortune hentede blandt andet Gervinho, Stephane Mbia og Ezequiel Lavezzi – mens klubber som Jiansu Suning og Guangzhou Evergrade hentede henholdsvis Alex Teixeira, Ramires og Jo samt Jackson Martinez og Paulinho. Gigantiske navne men også mange spillere, som var i karrierens efterår.

Dette har dog ændret sig sidenhen, hvor de to brasilianere – Oscar og Hulk – på 25 og 29 år er solgt dyrt til Shanghia Shenhua, mens 27-årige Axel Witsel er taget til Tianjin Quanjian. Sidstnævnte klub formåede endda at overtale Luís Fabinho og Jadson til at spille for klubben, da den var i den næstbedste kinesiske række.

Netop Quanjian har også styrket sig voldsomt på trænersiden, da den italienske verdensmester Fabio Cannavaro er sportslig ansvar for holdet – men også trænernavne som Sven Göran Eriksson, Luís Felipe Scolari, Marcello Lippi, Dan Petrescu samt den tidligere brasilianske landstræner Mano Menezes har været fristet af de mange kinesiske penge. For lad os lige slå fast… disse mange store fodboldnavne kan godt være fristet af at prøve at leve i det gigantiske land, men de gør det også i den grad for pengenes skyld. Interessen for kinesisk fodbold er nemlig vokset stødt samtidigt med, at klubberne er blevet ustyrligt velhavende – og her er den moderne metropol Shanghai gået forrest og har udnyttet befolkningens hysteriske interesse.

I 2015 var der i gennemsnit 22.000 til kampene i den kinesiske Super League, hvilket næsten er det samme, som der var i Serie A og Lique1. Den italienske og franske liga vil dog i fremtiden blive overhalet, da de kinesiske stadions er topmoderne, og man må forvente, at fanskaren fortsætter med at eksplodere. I Kina har fodbold overhalet basketball som nationsport, efter landet i den grad tidligere har hyldet den 229 cm høje Yao Ming, der spiller basket i Houston – men som i øvrigt har vist en stor kærlighed for fodboldklubben Shenhua.


Ikke blot Oscar
Siden Oscar valgte at droppe Chelsea for at fortsætte hos netop Shenhua, har det været diskuteret meget om disse spillere fravalgte karrieren for at høste flere penge. Det må næsten være et faktum, da den lille brasilianer i fremtiden vil få meget svært ved at spille på et af verdens mest eftertragtede landshold, men før Oscar har der også været lignede eksempler. For før Alex Teixiera forlod Shakhtar Donetsk i sommer for at fortsætte hos Jiangsu Suning, så havde Liverpool tilbudt den lille brasilianer en meget attraktiv Premier League-kontrakt. Denne blev afvist…

Midt i denne guldregn står reglen om, at de kinesiske klubber blot må have fem udenlandske spillere på banen af gangen, og det har frembragt en voldsom efterspørgsel på de kinesiske spillere. For godt et år siden betalte Tianjin omkring 70 millioner kroner for den forholdsvis ukendte Sun Ke. Vildt mange penge – ikke mindst fordi den købende klub på daværende tidspunkt spillede i den næstbedste række.


Hvor kommer pengene fra?
Denne eksplosive udvikling kommer, efter der er kommet voldsom interesse omkring fodboldklubberne fra mange forskellige kanter. Det er både private og offentlige interesser, som ligaen er blevet bestormet af. Flest er dog store internationale firma, som har oplevet voldsom vækst som Evergrade og Greenland eller Jiangsu, der i 2015 havde over 1.000 dagligvarebutikker.

Men det er ikke kun i Kina, at disse forretningsfolk har overtaget magten i fodboldklubberne – blandt andet har store europæiske klubber som Manchester City og Atlético Madrid oplevet, at kineserne har overtaget noget af klubberne. Men også andre steder - således er halvdelen af firmaet, som tilhører superagenten Jorge Mendes, blevet opkøbt af kinesere.

Denne voldsomme hype omkring kinesisk fodbold har også fået tv-rettighederne fra den hjemlige liga til at ændre sig fra ca. 10 millioner kroner i 2015 til 1.700 millioner kroner i 2016 på en femårig aftale. En aftale som Premier League-ejerne Sky Sport har haft fingrene i, og som sender endnu flere penge til klubberne – så den udvikling, som er i gang står ikke til at blive ændret med det samme.


Tre VM-kampe = Tre nederlag
På det nationale plan trænger det kinesiske landshold også til en opblomstring. De har blot deltaget i én VM-slutrunde, hvilket var i 2002, hvor alle tre gruppekampe blev tabt. Derudover har et kinesisk hold ikke vundet det asiatiske mesterskab siden 1990, men mon ikke det bliver ændret snart…

Tilgangen af de mange store træner kapaciteter må også løfte det sportslige niveau i klubberne, og derudover har det kinesiske undervisningsministerium pålagt over 20.000 skoler at afholde fodboldskoler på mindst en uge – hver sommer for at finde nogle af den grotesk store nations talenter. Derudover er de største fodboldklubber i gang med at lave fodboldakademier, som vi kender det fra Europa. Alt dette har på det seneste ikke fyldt meget i mediebilledet. Det har handlet om noget helt andet.


Gigantiske summer
Da Lavezzi skiftede Paris ud med oprykkerne fra Hebei, fik han en ugeløn på vanvittige 4 millioner kroner – ligesom Oscar også skulle få. Det er en dagsløn på over en halv million… eller en timeløn alle døgnets timer på 23.800 kroner. Det er tal som disse, der har gjort, at de to spillere ikke længere vil spille Champions League med PSG og Chelsea, hvilket har afstedkommet mange kommentarer.

Landstræner Dunga sagde efter, at 30 brasilianske spillere var taget til den kinesiske liga, at der var kommet et nyt ”El Dorado”, som var en utopi i det 16. århundrede, der var belagt med gulvstøv. I dag bruges udtrykket mest som en metafor for steder med meget stor velstand, hvilket man vist godt kan sige om Super League.

Dette ”Guldstøv” vil mange gerne have fingrene i, hvilket den omrejste og nu 43-årige Christian Vieri forsøgte, da han i efteråret skrev på Instagram ”Stor nyhed – Jeg har besluttet, at tage til Kina for at genoptage karrieren der”.

Dette var en ”Kom og hent mig-postering”, som ingen af de kinesiske klubber dog bed på. At aldrende Vieri skulle genoptage karrieren fem år efter sit stop er næsten grinagtigt, men for tiden skal man ikke tage noget for givet, for Kina – skal man ikke grine ad…

Læs hele artiklen
Ledere
Ledere er typisk subjektive artikler hvor skribenten giver udtryk for sine egne personlige meninger.
Se alle leder-artikler her
Bravo ?
22 afslutninger = 14 mål imod målmand, der skulle være bedre i City end den engelske landsholdsmålmand.
Søndagens 0-4 lussing til Pep Guardiola og Manchester City synger stadigvæk over Goordison Park – og kigger man i de engelske aviser, er der undertoner af kritik imod City-målmanden Claudio Bravo.

For fire gange havde Everton afslutninger inden for Citys målramme, og alle fire endte i målmaskerne bag Bravo. Ingen af målene var deciderede drop, men omvendt var et par stykker af dem fra en spids vinkel, og kampens første mål kunne en klassemålmand måske have taget. Det begynder Manchester City-fansene at tvivle på, om Claudio Bravo er…

For glem nu ikke at den engelske landsholdsmålmand og meget populære Joe Hart i sommer blev droppet i klubben af manager Pep Guardiola, der efter to nederlag i Liverpool de sidste par uger er kommet under et voldsomt pres.

Kigger man længere ned i statistikker for Bravo, ser det absolut heller ikke for godt ud. Manchester City har lavet fire ”Clean Sheets” i denne sæson, hvorimod de andre tophold har lavet langt flere. Se blot her:

12: Chelsea
9: Tottenham
7: Arsenal, Manchester United og Liverpool

Så skal City tættere på de andre tophold, skal det forbedres, og meget gerne imod de andre tophold. I de to nederlag til Everton og Liverpool samt i kampen imod Arsenal kort før jul havde Bravo ikke en eneste redning på en afslutning indenfor målrammen.

Samlet set har Bravo blot haft otte redningerne i de sidste otte kampe, hvor der har været 22 afslutninger indenfor Citys målramme. Det er simpelthen for lidt, og sammenligner man de forskelige målmænd fra topholdene, har Bravo også klart haft færreste redninger i denne sæson.

Petr Čech = 60
David De Gea = 52
Thibaut Courtois = 40
Hugo Lloris = 38
Claudio Bravo = 34

I Liverpool har Simon Mignolet og Loris Karius delt spilletiden, så hvis man lægger antallet af deres redninger sammen, slår de også klart Bravo.

Kigger man nærmere på de føromtalte Clean Sheets - så har hold som Middlesbrough, Bournemouth, Burnley og Leicester ”holdt nullet” flere gange end Manchester City. Det er naturligvis ikke kun målmandens skyld, og kigger man på, hvad klubben har købt af forsvarsspillere i dette årti, så må Guardiola få endnu flere grå hår.

John Stones: 500 millioner kroner
Nicolas Otemendi: 400 millioner kroner
Elisquim Mangala: 270 millioner kroner
Matija Nastasic: 130 millioner kroner
Gaël Clichy: 70 millioner kroner
Aleksandar Kolarov: 200 millioner kroner
Joleon Lescott: 250 millioner kroner

Derudover er forsvarskæden blevet forstærket med spillere som Bacary Sagna, Maicon og Martin Demichelis – men helt godt er det aldrig blevet – og malet henover dette står den 30-årige Vincent Kompany. Hvordan var det, gået hvis den gode belgier ikke havde været så meget skadet?

Helt aktuelt så har de føromtalte 22 afslutninger givet 14 mål. Kigger man på, hvor mange mål der er gået ind i nogle af de andre målmænd på samme antal afslutninger, så kommer Bravo igen i et skidt lys.

Kasper Schmeichel: 8
Loris Karius: 7
Hugo Lloris: 6
Petr Čech: 6
Simon Mignolet: 6
Thibaut Courtois: 5
David De Gea: 4
Victor Valdes: 3

Dette er ikke mesterskabsklasse, og derfor er der et gigantisk pres på Bravo, men også på Guardiola, som tog en kontroversiel beslutning i sommer…

Læs hele lederen
Bilic vs. Payet
Dette kommer West Ham til at mangle… hvis deres og en stor Premier League-profil forlader klubben. Indkast.dk har gravet ned historien om Dimitri Payet…
Da Slaven Bilic ankom til pressemødet på West Hams træningsanlæg Rush Green forud for weekendens vigtige kamp imod Crystal Palace, forløb et interview imellem manager Bilic og en journalisterne på følgende måde:

Har du indgået en aftale med Brentford om Scott Hogan
- Nej – Scott er her ikke nu, og han skal ikke træne med os i dag

Er han tæt på et skifte ?
- Det ved jeg ikke…

Hvor mange spillere vil du gerne tilføje til truppen ?
- To eller tre. Men lad os nu skifte emne, for jeg har noget at fortælle jer. Vi har en frustrerende situation med en spiller. Det er Dimitri Payet. Han ønsker at forlade klubben…


Pludselig blev der meget stille i presserummet, og de måbende journalister skulle lige tygge på den sidste kommentar fra West Hams pressede manager.

Bilic fortalte efterfølgende, at Payet ikke ønskede at træne eller spille mere i klubben, og manageren fortsatte om sin store frustration ved profilens pludselige udmelding. Denne er sikkert kommet, som et lyn fra en klar himmel for manager Bilic – men det gjorde det i den grad også for de fremmødte journalister.

Forinden havde Bilic valgt ikke at bruge Payet i FA Cup-lussingen imod Manchester City. Payets udmelding kom også samtidigt med, at det stod klart, at holdets store profil ikke kom i kamp imod lokalrivalerne fra Crystal Palace – og klubben måske stod til at miste deres klart bedste spiller fra forrige sæson. Følgende statistikker for kalenderåret 2016 giver også et klart billede af det voldsomme afsavn, som det kan blive for West Ham.


Flest assists i Premier League
15: Payet
12: Eriksen
10: De Bruyne, Fàbregas, Milner, Lallana, Rooney og Costa.

Flest skabte chancer
144: Payet
116: Eriksen
111: Özil

Succesfyldte indlæg
120: Payet
70: Özil
69: Sigurdsson

Derudover er Payet den spiller, der har lavet flest frisparksmål, og han har været involveret i hele 21 mål – hvoraf han har scoret de seks. De 21 mål er det højeste antal for en midtbanespiller.


Har Payet hjemve ? - eller har der været ballade ?
Ifølge mange engelske aviser handler Payets ønske ikke om utilfredsheden med den manglende spilletid imod City, men derimod om et ønske om at vende tilbage til Frankrig.

Men men men... fortiden er der også en anden historie i de engelske medier. For få minutter inden det famøse pressemøde tog Bilic kontakt til West Hams presseansvarlige Max Fitzgerald og fortalte ham, at han ville fortælle om situationen omkring Payet. Forinden havde Bilic været tosset på træningsbanen, da den utilfredse spiller skulle have klaget over en skade i ryggen, og det fik fighteren Bilic op i det røde felt. På pressemødet var han stadigvæk arrig og sagde blandt andet:

- Jeg er tosset over dette. Holdet, drengene, personalet, vi gav ham alting. Vi har hjulpet ham, så selvfølgelig er jeg skuffet over dette. Jeg forstår ikke den slags spillere.

Skuffelsen fra Bilic er også til at forstå, for West Ham har i den grad været med til at forme Payets karriere, og derudover har han haft en meget uforpligtende rolle på holdet. Spillere som Mark Noble og Cheikhou Kouyate har gjort det hårde arbejde på West Ham-midtbanen, hvorefter Payet har nydt godt af dette forarbejde i sin frie rolle.

Denne rollefordeling kunne man se i sejren over Tottenham i marts, da West Ham spillede med et tremandsforsvar og flere midtbanespillere i arbejdstøj – bortset fra Payet. West Ham vandt kampen med 1-0 og var blot et point fra Manchester City på fjerdepladsen.

Men sidste år er længe siden og nu tegner alt på et brud imellem West Ham og holdets helt store profil - Dimitri Payet.
Læs hele lederen

Video

Artikel ikon Cometh the man, cometh the hour... "Rød krig" mellem giganter Artikel ikon Pogba afbryder Zlatan-interview Artikel ikon Ærlige Huth Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Bo Henriksen: Fuldstændig hovedløst Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Der scores flest spanske mål – i Chelsea Artikel ikon Chamberlain: Det valgte Wenger af musik Artikel ikon Flere pudsigheder

Toplister

Artikel ikon Top 20: Manchester United-spillere Top 12: Farligste angribere Artikel ikon Top 9: Værste PL-indkøb i 2016/17 Artikel ikon Top 20: United-signings siden Ferguson Artikel ikon Flere toplister

Lederen

Artikel ikon Bravo ? Bilic vs. Payet Artikel ikon Derfor skulle Pardew fyres Artikel ikon Özil + Arsenal kan ikke imod tophold Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon - En tikkende bombe Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Ronaldo - Ankomst til Manchester United Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Cohen Bramall – filmpotentiale Al-Habsi - fra brandmand til United Artikel ikon Diego Costa – ny stil for Trotamundos Artikel ikon Alan Dzagoev – tog bussen til træning Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Monaco og United kæmper om Benfica-juvel AS: Guardiola vil have fat i Bayern-back Artikel ikon Søndagens engelske rygter Artikel ikon Medie: Atlético sikrer uruguayansk perle Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Gareth Southgate
Vidste du om ... Diego Maradona Artikel ikon Vidste du om ... Filippo Inzaghi Artikel ikon Vidste du om ... Pierre Emerich Aubameyang Artikel ikon Flere

Statistik

Artikel ikon Costa vs. Morata Hvem er Premier Leagues bedste hold ? Artikel ikon Top 12: Farligste angribere Artikel ikon LaLiga-spillere der har scoret mod flest Artikel ikon Flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: AGF - FC København Optakt: Viborg FF - OB Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - FC Nordsjælland Artikel ikon Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland Artikel ikon Flere optakter

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Saints - Leicester Startopstillinger: Juventus - Lazio Artikel ikon Startopstillinger: AC Milan – SSC Napoli Artikel ikon Startopstillinger: Man City - Tottenham Artikel ikon Flere startopstillinger

Kampreferater

Artikel ikon Startopstillinger: Osasuna - Sevilla Skidt start blev dyr for AC Milan Artikel ikon Intens pointdeling i engelsk topkamp Artikel ikon Ramos sendte Real tilbage på sporet Artikel ikon Flere kampreferater