CR7 - og det magiske tal

Af Torsten Brix

2015-12-08
CR7 - og det magiske tal

Indkast.dk fortsætter vores julekalender med at give læserne et kapitel fra den aktuelle bog om Ronaldo. Det handler om et "7-tal".

- Jeg vil være en af de bedste i verden om to til tre år. Jeg vil være meget stolt, hvis jeg en dag anses for at være lige så god som George Best eller David Beckham. (Cristiano Ronaldo, 2004)

- Der er ingen tvivl om, at David altid har været en slags forbillede for mig. Jeg overtog hans trøjenummer i Manchester United, og jeg blev konstant konfronteret med David og 7-tallet. Siden kom jeg til Real Madrid, hvor han også lige havde været. Han har igennem hele sin karriere været bevidst om at kombinere sit fodboldtalent og sit varemærke. Man kan godt sige, at jeg også er bevidst om, at jeg er et brand. (Cristiano Ronaldo, 2011)


En af de historier, der går om Cristiano Ronaldo, er, at han har ”obsessions”. Og at tallet syv har udviklet sig til en besættelse for ham. I Sporting har han været nummer 28, men i Manchester United bliver han personificeringen af tallet syv. Det magiske, mytologiske tal bliver en stor del af hans identitet fra den 16. august 2003. Han overtager megastjernen David Beckhams trøjenummer, en tung arv, men Ferguson ved, hvad han gør, da han tildeler den 18-årige dreng med uren ansigtshud, afbleget boyband-garn på hovedet og bøjle på tænderne det store ansvar. Der er kun gået tre dage siden præsentationen for pressen på Old Trafford, da Manchester United skal møde Bolton på hjemmebane i den første kamp i 2003-04-sæsonen.

Cristiano Ronaldo tror, han skal sidde på bænken hele kampen og bliver lige så forundret som de 68.000 tilskuere, da Ferguson sender ham til opvarmning. Tilskuerne ser en 18-årig dreng komme på banen i stedet for midtbaneslideren Nicky Butt ved stillingen 1-0, og ingen af de 68.000 på Old Trafford glemmer nogensinde den dag, de ser Cristiano Ronaldo spille for første gang.

På 30 minutter annoncerer han sin ankomst med hele sit eventyrlige repertoire rullet ud, så ingen er i tvivl om, at en ny stjerne er født. ”Tilskuerne reagerede, som om Messias var dukket op lige foran øjnene på dem,” har Ferguson sagt i sine erindringer. Efter få minutter på banen bliver Ronaldo nedlagt og får et straffespark, som Ruud van Nistelrooy brænder. Ronaldo lægger op til den ene oplagte målchance efter den anden og henrykker resten af kampen Old Trafford med sine finter og eksplosive ryk. Manchester United vinder 4-0, og den nye dreng bliver kåret til kampens bedste spiller, selv om han kun har været inde en halv time.

- Det ser ud til, at fansene har fået en ny helt. Det var en vidunderlig debut. Nærmest ufattelig, siger Alex Ferguson efter kampen.

Da Cristiano Ronaldo kommer til klubben, spørger manageren, hvilket nummer han vil have, og Ronaldo beder om nummer 28. Det har han haft i Sporting, og det er ledigt. Men Ferguson bestemmer, at han skal have trøje nummer syv. Denne meget bevidste handling fra Fergusons side kommer til at få afgørende betydning for Cristiano Ronaldo. Rygnummer syv har en helt særlig, mytologisk historie i Manchester United, som Cristiano Ronaldo bliver en afgørende del af.

Grunden er lagt 35 år før, i slutningen af 1960'erne, da George Best dribler sig ind i kulturhistorien som fodboldens første popstjerne i Manchester Uniteds trøje nummer 7. Den overdådigt boldbegavede nordirer ser faktisk for godt ud til at være fodboldspiller og bliver naturligt døbt ”Den femte beatle”, fordi han er lige så populær og cool som samtidige The Beatles. Hans elegance, udseende, coolness og entertainer-evner på og uden for banen giver Manchester United et endnu mere romantisk, underholdende og glamourøst skær.

Best scorer næsten lige så mange fotomodeller som mål, han drikker champagne til morgenmad og bliver idolet, der sparker døren ind til showbusiness for både United og fodbold. Sejren i Europa Cup-finalen for mesterhold (i dag kaldet Champions League) i 1968 gør Manchester United til en global institution, og med George Best på holdet bliver klubben nærmest udødelig.

Den særlige status som trøje nummer syv har i Manchester United fortsætter i 1980'erne, da Bryan Robson, engelsk landsholdsanfører i årtiet, bærer trøjen. Den dag i dag er han en af Uniteds mest elskede spillere gennem historien. 'Robbo' er en kriger på midtbanen og som sådan ikke en traditionel 7'er, selv om han bliver identisk med tallet. Klubbens mest populære spiller nogensinde er dog spilleren, der overtager trøje nummer syv fra Bryan Robson. Den karismatiske franskmand Éric Cantona revolutionerer engelsk fodbold i 1990'erne som ligaens første rigtige udenlandske stjerne og bliver, mere end nogen anden spiller, ham, der giver Premier League sin særstatus og Manchester United den moderne succes, som klubben bygger på i dag. Han er spilleren bag Manchester Uniteds første mesterskab i 26 år, og tallet syv bliver synonymt med ”The King”, som Cantona endnu i dag kaldes blandt klubbens millioner af fans.

Manchester United og den nye engelske Premier League bliver revolutioneret af franskmandens massive star quality og vindermentalitet. Cantonas arrogante selvtillid er symboliseret ved en permanent opslået trøjekrave og for fansene retfærdiggjort ved hans verdensklasse på banen. Med Ferguson og Cantona bliver Manchester United en formidabel succes i en hel ny tv-verden af seere og fans, som også gerne ville have trøjer og merchandise til resten af ugen. Kun FC Barcelona og Real Madrid har siden kunnet matche Manchester United i global popularitet. Cantona er en boheme, uden for pædagogisk rækkevidde. Han ligner ikke en fotomodel. Men han er en stjerne, som tilfører 7-tallet endnu mere magi.

Den næste 7'er i kongerækken har både ambitionerne, viljen og udseendet til at blive så stor en popstjerne, at sportsmedier siden har været nødt til at opfinde nye ord for fænomenet.

Fænomenet fødes den 13. august 1996, da Manchester Uniteds 21-årige David Robert Joseph Beckham sender bolden hele vejen fra midten af banen og ind bag Wimbledons målmand Neil Sullivan. Fra dette øjeblik går han fra at være en lovende, flittig midtbanespiller til popstjernestatus. Efterhånden som celebrity-fænomenet Beckham vokser, bliver det dog et irritationsmoment for manager Sir Alex Ferguson, der er udlært på et skibsværft i Glasgow og altid har foragtet den mere moderne side af professionelle fodboldspilleres liv.

David Beckham på forsiden af ugebladene i sarong, med bling-blinkende diamantøreringe og frisurer, som alverdens drenge kopierer dagen efter, støder frontalt sammen med Fergusons syn på en fodboldklub som en gammeldags arbejdsplads. En dag ankommer Beckham til træning i helikopter. Det gør han kun én gang. Det frodige ægteskab mellem United og Beckham slutter dramatisk, da Ferguson i et af sine berygtede hidsighedsanfald sparker en fodboldstøvle gennem omklædningsrummet og i hovedet på Beckham. Beckham ryger til Real Madrid og afløses i United af en portugisisk teenager.

Synergien mellem 7-tals-ikonerne og klubben Manchester United er eksplosiv. George Best og David Beckham er de største popstjerner, fodbolden har haft. Men i 2003 er der en ny stjerne på vej, som kan blive endnu større. Han har den flid, disciplin og sult, som George Best manglede, og han er en langt mere alsidig boldbegavelse end David Beckham. Det er denne kongerække af 7'ere, Cristiano Ronaldo skriver sig ind i. Det er i denne sammenhæng, Cristiano Ronaldo bliver til det globale fænomen CR7.

Af klubben bliver han installeret i et hus i Alderley Edge, 10 kilometer uden for Manchester, hvor flere af holdkammeraterne også bor. Det er et sted med dyre liebhavervillaer, indhegnet af høje gitterporte med guldspir på toppen som i Hollywood. Et sted, hvor bilerne hedder Ferrari og Bentley. Denne gang vil Ronaldo ikke risikere at få hjemve som på akademiet i Lissabon seks år tidligere, så han tager det meste af familien med sig fra Madeira. Cristianos forældre er skilt, faderen bor stadig i Funchal, hvor hans alkoholisme tiltager, mens helbredet bliver tilsvarende dårligere. Leveren har taget permanent skade. Men moder, søster, fætter og svoger flytter på skift ind hos Cristiano i Manchester, og det får stor betydning for teenageren, som er tæt knyttet til sin familie.

Ikke længe efter beder han en portugisisk stjernearkitekt om at tegne sit nye hus i Manchester. Tallet 7 spiller hovedrollen. Der skal efter Cristianos specifikke ordrer være syv værelser og en swimmingpool formet som et syvtal.

Ved at gøre tallet syv til sit og i kraft af sin senere status som megastjerne adskiller Ronaldo sig fra de fleste andre offensive stjerner. Bortset fra originalerne Johan Cruyff, der foretrak nummer 14, har fodboldhistoriens største offensive navne, efter eget valg, spillet i trøje nummer 10. Maradona, Pelé og Messi har alle et særligt forhold til tallet. Michael Laudrup er så glad for tallet 10, at han stadig bruger det i sin e-mailadresse.

Nummer 10 har traditionelt hovedrollen på banen og ligger som både kreativ chanceskaber og målscorer. Nummer syv har været lidt sværere at sætte i kategori og kan traditionelt ligge både på kanterne og inde på midten. Oprindeligt var nummer syv dog altid højre wing. I Brasilien mener mange ældre fodboldfans, at ”den største dribler i historien”, Garrincha, højre wing og verdensmester med Brasilien i 1958 og 1962, var bedre end Pelé. Han er en ægte 7'er, højre wing, og kunne med sine uortodokse finter og naturstridige driblinger, som verden aldrig havde set før, minde om Ronaldo i den portugisiske 7'ers unge år.

I 1970'erne begynder nummer 7 i takt med opbrud i de traditionelle taktiske formationer at kunne have flere roller. For eksempel er Allan Simonsen både højre wing, centerforward og central midtbane med tallet 7 på sit klubhold Borussia Mönchengladbach, da han i 1977 vinder Ballon d'Or som den eneste fra Skandinavien nogensinde.

I Manchester er Fergusons overdragelse af trøje nummer syv til Cristiano Ronaldo en nærmest mytologisk handling. Som en far, der overgiver nøglerne til sønnen i et eventyr eller en bibelsk passage. Klubben har denne fodboldhistoriske kongerække af flamboyante spillere, som både kunne drible og score magiske mål. Overdragelsen af nummer syv til den unge spiller er en massiv tillidserklæring og en bebudelse af fremtidens storhed.

Lige da han får trøjen, tænker Cristiano Ronaldo ikke over det, men kort efter går det op for ham, hvad det indebærer at have nummer 7 i denne klub. I 2007 siger han: ”Det gik op for mig, at ved at give mig denne trøje gav de mig også et stort ansvar. Jeg var tvunget til at leve op til så stor en ære. At bære United-trøjen var i forvejen vigtigt, men at bære nummer 7 var en ekstra motivationsfaktor. Det er et ikonisk, historisk tal med en enorm betydning.”

- Alle i Manchester har fortalt mig om Best og Cantona. Jeg er stolt over at følge i deres fodspor. Men der er noget, englænderne ikke ved. Nummer 7 betyder også noget særligt for mig, for det er det nummer, Luís Figo havde i Sporting. Jeg har ønsket at blive som ham, siden jeg var en dreng. Det er en drøm, der går i opfyldelse.

Ronaldo er som troende katolik opmærksom på, at tallet 7 har en særlig betydning. Skabelsen varede syv dage, og i Bibelen er der en historie om syv magre og syv fede år, der er gået over i sproget. Der er syv dødssynder og syv dyder. De overtroiske taler om syv års ulykke, når et spejl smadrer. I islam og buddhismen er syv centrale tal. Der er syv vidundere i verden. Syv er det mest anvendte tal i eventyr, og det er desuden tallet, som flest mennesker vælger, hvis de bliver bedt om at tænke på et tal mellem 1 og 10.

Det er derfor et stort og berømt ”brand”, 7-tallet, som Cristiano Ronaldo i løbet af få år gør til sit eget. Ferguson har beskrevet Ronaldos første minutter for Manchester United den 16. august sådan:

- Boltons forsvarere endte med at være helt rundt på gulvet. Deres højre back gik direkte til ham midt på banen, tog bolden fra ham, men Cristiano rejste sig straks op og råbte på bolden igen. Lige med det samme. 'Nå, han har da nosser,' tænkte jeg. Ronaldo var den spiller, der gjorde størst indtryk siden Eric Cantona.



Optakter
Optakt 31/3 - 18:00
AC Horsens - OB
Optakt 31/3 - 20:15
FC Nordsjælland - Lyngby BK
Optakt 1/4 - 16:00
Silkeborg IF - AaB
Optakt 2/4 - 16:00
Viborg FF - AGF
Optakt 3/4 - 19:00
SønderjyskE - FC København
Magasin-artikler
Det kasserede franske landshold
En trup helt uden Varane, Martial, Coman, Lacazette og Benzema.
Dette er den trup, som den franske landstræner Didier Deschamps har udtaget til de to kommende landskampe imod Luxembourg og Spanien.

Målmænd:
Hugo Lloris (Tottenham)
Benoît Costil (Rennes)
Alphonse Areola (PSG)

Forsvar:
Layvin Kurzawa (PSG)
Benjamin Mendy (AS Monaco)
Laurent Koscielny (Arsenal)
Adil Rami (Sevilla)
Samuel Umtiti (FC Barcelona)
Presnel Kimpembe (PSG)
Bacary Sagna (Manchester City)
Djibril Sidibé (AS Monaco)

Midtbane:
Blaise Matuidi (PSG)
N'Golo Kanté (Chelsea FC)
Adrien Rabiot (PSG)
Paul Pogba (Manchester United)
Dimitri Payet (Marseille)
Corentin Tolisso (Lyon)

Angreb:
Olivier Giroud (Arsenal)
Ousmane Dembélé (Dortmund)
Antoine Griezmann (Atletico Madrid)
Thomas Lemar (AS Monaco)
Kevin Gameiro (Atletico Madrid)
Kylian Mbappé (AS Monaco)
Florian Thauvin (Marseille)


Umiddelbart en meget stærk trup, men niveauet bliver helt grotesk, når man ser på, hvilket hold man kunne lave af spillere, som ikke er udtaget – se blot her:

Målmand:
Steve Mandanda (Crystal Palace)

Forsvar:
Lucas Digne (Barcelona)
Mamadou Sakho (Crystal Palace)
Raphael Varane (Real Madrid)
Sebastien Corchia (Lille)

Midtbane:
Anthony Martial (Manchester United)
Morgen Schneiderlin (Everton)
Steven N'Zonzi (Sevilla)
Kingsley Coman (Bayern München)

Angreb:
Alexandre Lacazette (Lyon)
Karim Benzema (Real Madrid)


På bænken kunne være Yohan Cabaye, Andre-Pierre Gignac, Geofffrey Kondogbia, Aymeric Laporte, Tiemoeu Bakayoko, Patrice Evra, Eliaquim Mangala, Moussa Sissoko og Nabil Fekir.

Gad vide, hvor mange af disse spillere der ville være på holdet i Luxembourg, som er Frankrig næste modstander. Flere af spillerne er skadet eller har formnedgang, men den samlede tilstandsrapport af det franske landshold er uhyggelig stærk.
Læs hele artiklen
FCK spiller for Danmarks koefficient
Når FC København i morgen, torsdag, tager imod Ajax Amsterdam i Europa League, er det ikke kun for egen vindings skyld. Hele fodbolddanmark kan få gavn af mere succes til hovedstadsholdet.
Foruden videre avancement til kvartfinalerne i Europa League står der også ære, penge og hæder på spil i morgen, når hollandske Ajax Amsterdam skal forsøge at gøre livet surt for FC København i Telia Parken. Og så står der også yderst vigtige koefficientliste-point på spil.

Danmark havde fra begyndelsen af sæsonen fire hold med i kvalifikationsrunderne til henholdsvis Europa- og Champions League. Her nåede SønderjyskE, Brøndby og FC Midtjylland alle til den afgørende runde i Europa League inden gruppespillet. Fælles for de tre klubber var, at de måtte strække våben lige inden målstregen og glemme drømmen om et europæisk gruppespil i denne sæson.

Særligt sønderjyderne var dog tæt på at klare skærene, da de efter at have spillet 0-0 hjemme kom foran med 2-0 i Tjekkiet mod Sparta Prag. Desværre for SønderjyskE og dansk klubfodbold præsterede tjekkerne et stort comeback og vandt med 3-2 på et mål i de døende minutter.

De mange sejre og uafgjorte resultater, inden holdene blev slået ud, var dog ikke helt forgæves. De var med til, at Danmark i begyndelsen af sæsonen indtog 1.-pladsen på UEFA's koefficientrangliste for indeværende sæson. Den placering blev selvfølgelig også hjulpet på vej af FC Københavns vellykkede kvalifikation til Champions League.

Danmark er dog ikke overraskende siden dumpet ned fra duksepladsen, men man skal faktisk ikke langt ned ad listen for at finde flaget med de røde og hvide farver. Således har dansk klubfodbold skrabet nok point sammen til en foreløbig 10.-plads for sæsonen.

Foran Danmark ligger store nationer som Spanien, Tyskland, England, Italien, Frankrig, Belgien, Rusland, Tyrkiet og Portugal. Under Danmark ligger der også store nationer samt lande, som vi godt kan sammenligne os med: Østrig (11), Holland (12), Grækenland (14), Tjekkiet (16), Ukraine (17), Kroatien (18), Skotland (19), Schweiz (20), Rumænien (24), Sverige (27) og Norge (38).

For dem, der gerne vil have et dansk hold direkte med i Champions League, er det gode nyheder. For at være sikker på et hold i den fornemmeste turnering kræver det en placering som minimum nummer 12, og Danmark ligger p.t. nummer 18 på den samlede rangliste, som tæller indeværende sæson plus de fire foregående. De gode nyheder udspiller sig i, at Danmark lige nu skraber flere point sammen end mange af de lande, vi skal overhale på vejen til 12.-pladsen.

Her er det lande som Rumænien, Kroatien, Østrig, Grækenland, Holland og Schweiz, vi skal holde øje med. De ligger som nævnt alle under os i indeværende sæson, og det bliver heller ikke dårligere af, at holdene fra Rumænien, Kroatien, Østrig og Schweiz har udspillet deres rolle i denne sæsons europæiske turneringer.

De to sidste lande, Grækenland og Holland, har ligesom Danmark et enkelt hold tilbage. Den sidste græske repræsentant er Olympiakos, der er oppe imod Besiktas i Europa Leagues ottendedelsfinale. Og så ville skæbnen altså, at Hollands og Danmarks to sidste deltagere – FCK og Ajax – trak hinanden.

Går FCK samlet videre mod Ajax, samtidig med at tyrkerne ekspederer grækerne ud, så kan FCK og Danmark tage yderligere store skridt i kampen om at nå den eftertragtede 12.-plads.

Danmark har lige nu 23.500 point på den samlede 18.-plads, mens Schweiz, der sidder på 12.-pladsen, har 32.075 point. Der er dermed næppe tale om, at Danmark kan komme i betragtning til 12.-pladsen efter denne sæson, men vi kan tage et godt skridt på vejen.

Point-systemet for koefficientlisten
2 point for en sejr
1 point for en uafgjort
(Pointene bliver dog halveret i kvalifikationsrunden)

Herudover er der point for at nå til knockout-faserne af de to europæiske turneringer – og efterfølgende et point for hver gang, et hold går videre.

Slutteligt er der også fire point at hente ved kvalifikation til Champions League-gruppespillet plus fire yderligere point, når et hold når til 1/8-finalen.

Det er desuden landets samlede koefficient i de seneste fem sæsoner, der er gældende for, hvilken placering det ligger på. Her tæller især 14/15-sæsonen ned for dansk fodbold, da det kun blev til 2.900 point. Til sammenligning har de danske klubber skrabet 8.000 point sammen i denne sæson, og det kan gå hen at blive til meget mere, hvis FCK formår at knække Ajax.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Ledere
Første VM siden 1970 – uden Argentina?
Nederlaget til Bolivia og karantænen til talismanen Lionel Messi sender sorte skyer ind over den fodboldglade nation, der har store problemer med korruption og økonomisk kaos i den nationale liga.
Kigger man på den aktuelle stilling i Commebol, så kan Argentina ende op med en Play off-kamp imod nationer som New Zealand eller Tahiti – ikke et skræk eksempel, men det kan vel gå værre end det?

Efter nederlaget på 0-2 til det højtliggende Bolivia har Argentina blot hentet 22 point i 14 kampe, og de indtager femtepladsen i Commebol, så det kan gå helt galt for den fodboldtossede nation. Næste landskamp er nemlig på udebane imod Uruguay i den meget tætte stilling – bortset fra Brasilien, der er det suveræne tophold. Udover det faktum, at Argentina – om vanvittige 155 dage - skal en tur på Estadio Centenario for at møde Uruguay, så er det også sikkert, at rejsen bliver uden deres talisman Lionel Messi.

Den lille boldkunstner fik fire dages karantæne for et upassende sprogbrug overfor en linjevogter, og det er ikke, hvem som helst de skal undvære. I kvalifikationen til VM 2018 har Argentina hentet 15 ud af 18 point – med Messi på holdet, mens det blot er blevet til 7 ud af 24 point uden den lille argentiner.

Disse statistikker giver skræmmende billeder i Argentina, da Messi vil være ude af tre af Argentinas sidste fire kvalifikationskampe. Selvom Messi er en af verdens bedste fodboldspillere forekommer det næsten besynderligt, at Argentina har så store problemer uden den 170 cm høje angriber. For udover Messi så har Argentina jo blandt andet offensive spillere som Angel Di Maria, Ezequiel Lavezzi, Sergio Agüero, Paulo Dybala og Gonzalo Higuaín.


Messi – uden de helt store landsholdstriumfer
De mange store navne på det argentinske landshold kan – og har måske også været - et problem, for Argentina har udviklet sig til et dårligt VM slutrunde-hold. Siden triumfen i 1986 og finalen i 1990 har resultaterne være dårlige – bortset fra finalepladsen i 2014.

I 1998, 2006 og 2010 blev det blot til kvartfinaler, og i 2002 kom de end ikke videre fra gruppespillet. Skulle det ikke lykkes at komme til VM2018, vil den nuværende 29-årige Messi næppe komme til at blive husket for ret meget godt – med landsholdet. Han vil blive et synonym på en skidt periode for det argentinske landshold.

Disse scenarier fik ”La Nacion” til i denne uge at skrive, at end ikke under tiden med Diego Maradona er det gået så skidt for landsholdet. For præcis otte år siden – altså i 2009 – tabte Argentina med 1-6 til Bolivia, hvilket var deres største nederlag i 60 år. Det efterlod dem med blot 19 point efter 12 kampe, men trods dette kvalificerede de sig til den efterfølgende VM-slutrunde.

Kampene hos højtbeliggende Bolivia er altid blevet debatteret meget – for er det sportsligt rimeligt at spille i højderne, hvor modstanderne har problemer med iltoptagelsen? I den forbindelse må man ikke glemme, at Argentinas rivaler i toppen af stillingen - Peru, Colombia og Uruguay – alle har vundet i Bolivia. Men Argentinas nederlag i Bolivia har sendt sorte skyer indover argentinsk fodbold, der i forvejen er en smule ramt.


Korruption og finansielt kaos
Udover landsholdet så står den nationale liga også i ”l…” til halsen. De allerstørste af de nuværende problemer med argentinsk fodbold startede i 2015, da Mauricio Macris regering stoppede den såkaldte ”Futbol Para Todos” (FPT), som blev iværksat af Cristina Kirchner. FPT var kraftigt forbundet med en tidligere regering, som forvaltede tv-aftalen for den argentinske liga igennem tv-selskabet TSC. Sammen skulle de sikre, at tv-pengene kom til klubberne, som i mange tilfælde har en katastrofal økonomi – det kom de aldrig.

Kirchner var naturligvis ikke tilfreds med ændringen og de mange nye ”live-kampe”, og det har udviklet et kaos, som den engelske avis The Guardian forleden sammenlignede med ”Juntaen i 1976”.

Den 24. februar 2017 fremlagde FPT, hvad de mente at have til gode, alt imens spillerforeningen – som repræsenterer de mange medlemmer, der ikke har fået løn længe – varslede strejke som en forlængelse af sæsonstarten, der allerede er forskudt flere gange. Rent kaos! Midt i dette står landstræner Edgardo Bauza, som for en uge siden sagde:

- Det bliver helt fundamentalt, at vi slår Chile. Vi skal vinde… ellers bliver der ballade.

Et straffesparksmål af Lionel Messi sikrede sejren, men fire dage senere fik Messi sin karantænedom. Der kom også et uventet nederlag til Bolivia – og så kom balladen.

For i kampen imod Chile ”talte” Messi lidt med linjevogteren, og den ellers så stille Barcelona-stjerne skulle have sagt ”La Concha de tu Madre”, som skulle være nogle knap så pæne ord om linjevogter Emerson Augusto do Carvalhos mor.

Dermed en lille skyggeside hos den femdobbelte Ballor d'Or-vinder, som ellers har fået et omdømme af at være ”enhver svigermors drøm”. Selv om han har levet et liv under voldsomt pres – blandt nogle af verdens største stjerner - har han sjældent trådt ved siden af.


Tørstige Messi
En af mine personlige favorit-historier om Messi udspillede sig, da Pep Guardiola havde sin første sæson som træner i Barcelona. Messi afbrød et taktikmøde, da han var tørstig og forlod omklædningsrummet for at finde en sodavand. Da han kom tilbage, sagde Pep, at Messi ikke skulle drikke sukkervandet inden kampen. Da der blev stille i omklædningsrummet igen, kunne alle høre en dåse blive åbnet og en superstjerne drak – fordi det passende ham…

Messis liv har været omfattet af regler og pres, som man slet ikke kan sætte sig ind i… Skulle Argentina ikke komme til VM2018, vil skylden blive påhæftet en person – hvilket er helt urimeligt, da resultaterne, som tidligere nævnt, kun har været dårlige, når Messi ikke har deltaget. Nederlaget tirsdag nat er blot et eksempel på dette.

På Estadio Hernando Siles… 3600 meter over havets overflade fik Argentina deres fjerde nederlag i 14 kampe. Den kamp har givet ballade – gad vide, hvad der sker, hvis Argentina og Messi ikke kommer til VM2018?
Læs hele lederen
Verdens dårligste landshold
Syv lande deler den flatterende placering som nummer 205 på FIFA/Coca-Cola World Ranking-listen, og dem har Indkast valgt at se nærmere på.
Landsholdspausen er for mange fodboldfans et forstyrrende element i en fodboldgal hverdag – ingen mandagskampe i de hjemlige ligaer, ingen Champions League eller Europa League og ingen midtuge-runde. Man farer forvirret rundt i tv-guiden og leder desperat efter en fodboldkamp, men alle stationer er tørlagte, og det bedste alternativ er en kamp i 2. Bundesliga mellem Würzburger Kickers og Sandhausen – så den ser man.

Efter et par dage i sand desperation begynder landskampene at trille ind over skærmen, og humøret stiger gradvist som dagene skrider frem. Man glæder sig som et lille barn til, at ens yndlingslandshold skal spille, og man håber som altid på en sejr.

Hvor det danske landshold efterhånden står med kniven for struben, hvis de vil kvalificere sig til VM i Rusland i 2018, er det ikke nær så slemt som i visse andre lande. Danmark falder gradvist på FIFAs rangliste og indtager i øjeblikket en plads som nummer 48 (den dårligste placering længe, red.), men vi kan altid glæde os over, at vi ikke ligger nummer 205, som er den laveste placering på listen.

Syv landshold deler den tvivlsomme glæde ved at være ”verdens dårligste landshold”, og dem har vi tænkt os at se nærmere på i dag. På den måde kan Indkast være med til at bringe lidt glæde ind hos de mange fodboldfans, der forgæves har zappet efter en vigtig fodboldkamp de seneste tre aftener.

Lad os komme i gang…

Anguilla
Siger Ryan Liddie dig noget? Klinger navnet Adonijah Richardson? Hvad med den talentfulde Kayini Brooks?
Nej?

Disse tre herrer er fremtrædende spillere på en af verdens dårligste landshold, Anguilla, som er en lille gruppe af øer i det caribiske hav. Befolkningstallet er på lidt over 13.000, og når størstedelen af dem er glade for vandsport, efterlader det ikke meget til udviklingen af fodboldlandsholdet.

Den klejne fodboldnation, med delfiner i logoet, har ikke vundet en kamp siden 2010, hvor de besejrede de franske naboer fra Saint-Martin med 2-1 i de caribiske mesterskaber. Anguilla er selv en gammel britisk koloni, så der tales engelsk på gader og stræder, og når snakken kommer til landsholdet, er det nok ikke de pæneste gloser, der kommer ud af folks munde. Eller måske er det?

Ambitionsniveauet kan ikke være skyhøjt for en af verdens dårligste landshold, som i 2016 tabte de to kampe, de var med i. Begge var kvalifikationskampe til Gold Cup, og efter nederlag på 0-7 til Guyana og 0-4 til Puerto Rico kvalificerer de sig nok ikke til den turnering.

Bahamas
Nordvest for Anguilla finder vi et andet landshold, der heller aldrig rigtig har fundet rytmen. Bahamas er væsentlig større end mange af de andre caribiske øer, men på trods af at være en østat bestående af 700 øer, spiller fodbold ingen væsentlig rolle i dagligdagen. Nationalsporten er cricket, og interessen for fodbold synes at være noget nær ikkeeksisterende.

Det største problem ved Bahamas' fodboldlandshold er nok, at de sjældent spiller fodboldkampe. De har ikke spillet siden 2015, hvor de tabte to opgør mod Bermuda med henholdsvis 0-5 og 0-3, og de deltager ikke i andet end kvalifikation til verdensmesterskaberne. Andre turneringer har ganske enkelt ikke deres interesse.

Og det forstår man vel egentlig godt – de har ikke scoret siden 2008, hvor de spillede 2-2 mod de Britiske Jomfruøer.

Djibouti
Vi forlader Caribien for denne omgang, og tager et smut til det østlige Afrika, hvor vi finder en landetrio, der tilmeld er naboer, som også roder rundt som nummer 205 på listen.

Det første af dem er Djibouti, som var i ilden i går. Her mødte de Sydsudan i den første kvalifikationsrunde til næste års afrikanske mesterskaber, og generelt er det et landshold, der altid starter fra bunden. Kampen vandt de med 2-0, så måske kan de vaske prædikatet af sig, når FIFA næste gang offentliggør verdensranglisten.

I 1977 blev Djibouti en selvstændig stat, og de har aldrig prøvet at spille et mesterskab – af den ene eller anden slags. Med et befolkningstal på omkring 850.000 har landet dog et væsentlig potentiale, da fodbolden også karakteres som nationalsport i landet.

Med det rette sats på talentudvikling og lidt mere held i resultaterne ser vi dem måske kravle op som nummer 200 i 2017. Modsat Bahamas spiller de kampe hvert år, men eftersom de tabte fire ud af fire i 2016, kan vi stadig tillade os at kalde dem for ”verdens værste landshold”.

Eritrea
Lidt nord for Djibouti finder vi Eritrea, som er den fjerde repræsentant på listen – og de kæmper med helt andre problemer end de ovenstående. På trods af et højt befolkningstal på over seks millioner leverer de sjældent på banen. I enkelte tilfælde frembringer de en sejr – som i 2009 mod Somalia (næste land på listen), hvor de vandt 3-1, men der er langt mellem snapsene.

Det største problem er dog landets sociale tilstand. Menneskerettighederne er blandt de ringeste i verden, så en betydelig del af befolkningen ønsker at forlade landet – deriblandt landsholdsspillere. Når landsholdet rejser på udebane, flygter mange af spillerne og søger asyl i det land, de skal spille i. Den seneste sag er fra 2015/2016, hvor ti spillere forsvandt i Botswana, men også i 2013 flygtede ni spillere og landstræneren i Kenya. I kan forestille jer de mildest talt besværlige arbejdsforhold for fodboldforbundet.

Somalia
Det sidste afrikanske land på listen er Somalia, der ligger syd for Djibouti og Eritrea, og problemet i Somalia er såre simpelt. Det østafrikanske land har været i kontinuerlig borgerkrig siden starten af 1990'erne, og det har sat sine aftryk på flere niveauer. Problemerne mellem forskellige klaner og manglende styre har efterladt landet i ruiner, og på trods af at der kan spottes lys for enden af tunnelen, er det imponerende, at Somalia overhovedet har haft tid og overskud til at spille fodbold.

De spiller heller ikke mange kampe, og dem de stiller op til, skal alle sammen spilles i udlandet. De er blot registreret for to kampe i de seneste tre år, og de har ikke vundet en kamp siden 2008.

På den lange bane er der potentiale i Somalia, da befolkningstallet er på over tolv millioner, men det kommer til at tage lang tid i et land, der kæmper en evigtvarende borgerkrig, og desuden har store problemer med pirateri.

Gibraltar
Herhjemme er Gibraltar lidt mere velkendt end de andre lande i bunden af FIFAs rangliste. Flere af os har måske endda besøgt det lille engelsktalende land i det sydlige Spanien og fået stjålet en ting eller to af aberne på det bjerg, der udgør en stor del af det samlede areal i Gibraltar.

I 2015 blev staten godkendt af både UEFA og FIFA til at spille kvalifikationsturneringer, og dermed kunne eventyret starte. Førhen var de hyppige deltagere ved ø-mesterskaberne, hvor modstanderne var lande som Jersey-øerne, Rhodos, Shetlandsøerne, Isle of Man og Isle of Wight. Gibraltar vandt turneringen i 2007, men hverdagen er en anden nu, hvor de er oppe imod Europas giganter hvert år.

De debuterede i kvalifikationen til EM 2016, og her slog de rekorden for at lukke flest mål ind. I ti kampe indkasserede de 56 mål, hvilket var tre mål mere end den hidtidige rekord, der var blevet sat af San Marino.

På trods af de mange store nederlag, går det fremad for Gibraltar, der lykkes med at score et mål i ny og næ. De har ligeledes spillet et par venskabskampe uafgjort, og kan de med små skridt begynde at hente resultater i betydningsfulde kampe, kan de vaske titlen som ”verdens dårligste landshold” af sig.

Tonga
Vi slutter listen af hos det oceaniske land Tonga, der består af 177 mindre øer, hvor kun en femtedel af dem er beboede. Tongas problem kan sammenlignes med Bahamas – de interesserer sig ikke rigtig for fodbold – og landet kan i højere grad karakteriseres som en rugby-nation.

De spillede ingen kampe i 2016, men året forinden præsterede de alligevel at spille hele fire kampe. De endte selvfølgelig i nederlag til fremragende fodboldnationer (ironi kan forekomme) som Fiji, Amerikansk Samoa og Samoa. I kampen mod Amerikansk Samoa lykkedes det dem at score et mål.

Deres største nederlag nogensinde stammer fra 2001, hvor de tabte med hele 0-22 til Australien. Det ligner et land, der ikke rigtig gider fodbold, så derfor kan man godt regne med, at de kommer til at være sidst på listen i mange år fremover.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Årets afbrænder fra Argentina Top-10: De bedste mål fra Cruyff Artikel ikon Depay laver en ”Beckham” Artikel ikon Skidt målmandsspil koster Ajax Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Islandsk læge: Babyboom 9 måneder derpå James har fået Colombia på nakken Artikel ikon Bendtner enig med legende: Flot karl Artikel ikon Fans sendte anti-Roma breve til Anderson Artikel ikon Flere pudsigheder

Toplister

Artikel ikon Top 10: Årets PL-spiller indtil nu Top 12: Største transfer-mål til sommer Artikel ikon Top 10: Flest landskampsmål Artikel ikon Top 10: Udsolgte stadions i denne sæson Artikel ikon Flere toplister

Lederen

Artikel ikon Første VM siden 1970 – uden Argentina? Verdens dårligste landshold Artikel ikon Luís Enriques sidste genistreg ? Artikel ikon Fra Champions til Championship ? Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Mike Jensen – Kongen af Rosenborg Romelu Lukaku – ny Karim eller Costa? Artikel ikon Donnarumma - Det største målmandstalent Artikel ikon Steven N'Zonzi - som Vieira og Busquets Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Zidane forbereder sig på James-exit Torsdagens engelske rygter Artikel ikon Avis: Mourinho kigger efter ny Carrick Artikel ikon Sampdoria: For tidligt at tale om Schick Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lucas Moura
Vidste du om ... Dirk Kuyt Artikel ikon Vidste du om ... Vitolo Artikel ikon Vidste du om ... Neymar Jr. Artikel ikon Flere

Statistik

Artikel ikon Hammer-horror Top 10: Flest landskampsmål Artikel ikon Status: Premier League i 2017 Artikel ikon Zlatan vs. Griezmann Artikel ikon Flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - FC København Optakt: Silkeborg IF - AaB Artikel ikon Optakt: AC Horsens - OB Artikel ikon Optakt: Viborg FF - AGF Artikel ikon Flere optakter

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Danmark - England Startopstillinger: Montenegro – Polen Artikel ikon Startopstillinger: Nordirland – Norge Artikel ikon Startopstillinger: Rumænien - Danmark Artikel ikon Flere startopstillinger

Kampreferater

Artikel ikon Bendtner-assist i Rosenborg-triumf Spanien dukkede Frankrig i testkamp Artikel ikon Italien forværrede Hollands krise Artikel ikon Loftus-Cheek splittede Danmark ad Artikel ikon Flere kampreferater