LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
1 - 0
(1 - 0)
Tottenham
Manchester U
J. Maddison (13)
Mads Johnsen

Yngste dansker i historien: Chido Obi får debut for United

Chido Obi har fået debut for Manchester Uniteds førstehold mod Tottenham.

Den danske angriber Chido Obi-Martin har fået sin officielle debut for Manchester United i aftenens opgør mod Tottenham. 

Det 17-årige stortalent er den 13. yngste spiller til at få debut i Manchester United og skriver samtidig historie som den yngste danske debutant i Premier Leagues historie.

Det blev kun til få minutter til sidst i aftenens skuffende 1-0 nederlag mod Tottenham, men forhåbentlig får det danske stortalent flere muligheder for at vise sig frem på Amorims mandskab, der i den grad hungrer efter mål.

Chido Obi forlod Arsenal i sommer og skrev under med United tilbage i oktober, og allerede i samme måned skulle han blot bruge et kvarter på at score et hattrick i sin debut for klubbens U18-hold.

Siden da har den unge angriber fortsat sin imponerende målstime og er nu den mest scorende spiller i U18 Premier Leagues historie.

Den unge dansker fik sin fodboldopvækst i KB, før han skiftede til Arsenals akademi, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket i fodboldverdenen.

Én særlig U16-kamp, hvor Arsenal imponerede med en overbevisende 14-3-sejr over Liverpool, satte den unge angriber på fodboldverdenskortet.

I opgøret leverede danskeren en enestående præstation, da han fandt vej til netmaskerne hele 10 gange, hvilket naturligvis skabte opsigt i de engelske medier.

Yngste danske debutanter i Premier League

(Transfermarkt)

#SpillerKlubDatoAlder på det tidspunkt
1Chido Obi-MartinManchester United16. feb. 202517 år 02 måneder 18 dage
2Lasse SørensenStoke City13. maj 201818 år 06 måneder 22 dage
3Andreas ChristensenChelsea FC24. maj 201519 år 01 måned 14 dage
4Nicklas BendtnerArsenal FC12. aug. 200719 år 06 måneder 27 dage
5William OsulaSheffield United12. aug. 202320 år 08 dage
6Victor KristiansenLeicester City4. feb. 202320 år 01 måned 19 dage
7Patrick DorguManchester United16. feb. 202520 år 03 måneder 21 dage
8Andreas CorneliusCardiff City25. aug. 201320 år 05 måneder 09 dage
9Mads BidstrupBrentford FC13. aug. 202120 år 05 måneder 19 dage
10Kevin Stuhr-EllegaardManchester City9. nov. 200320 år 05 måneder 17 dage
11Rasmus HøjlundManchester United3. sep. 202320 år 06 måneder 30 dage
12Mikkel BischoffManchester City15. sep. 200220 år 07 måneder 12 dage
13Kasper SchmeichelManchester City11. aug. 200720 år 09 måneder 06 dage
14Jon Dahl TomassonNewcastle United9. aug. 199720 år 11 måneder 11 dage
15Pierre-Emile HøjbjergSouthampton FC13. aug. 201621 år 08 dage
16Jores OkoreAston Villa21. aug. 201321 år 10 dage
17Daniel AggerLiverpool FC31. jan. 200621 år 01 måned 19 dage
18Philip BillingHuddersfield Town12. aug. 201721 år 02 måneder 01 dag
19Christian EriksenTottenham Hotspur14. sep. 201321 år 07 måneder 0 dage
20Peter DegnEverton FC21. mar. 199921 år 11 måneder 15 dage
21Ronnie EkelundSouthampton FC17. sep. 199422 år 27 dage
22Mikkel DamsgaardBrentford FC27. aug. 202222 år 01 måned 24 dage
23Mads RoerslevBrentford FC11. sep. 202122 år 02 måneder 18 dage
24Viktor FischerMiddlesbrough FC28. aug. 201622 år 02 måneder 19 dage
25Nicklas HeleniusAston Villa24. aug. 201322 år 03 måneder 16 dage

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder