Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

United tager nyt stadion-skridt – Fans skal nu forme projektet

Manchester United involverer nu deres fans i processen omkring et nyt stadion.

Manchester United arbejder videre med planerne om et nyt stadion, der skal blive et af verdens største og mest moderne fodboldanlæg, og nu får klubbens egne tilhængere mulighed for at sætte deres præg på milliardprojektet.

Fredag den 23. oktober lancerede Manchester United en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor fansene bliver bedt om at fortælle, hvordan de mener, klubbens kommende hjemmebane skal se ud og fungere. Det skriver det britiske medie Place North West. Undersøgelsen markerer en ny fase i udviklingen af stadionprojektet, hvor det endelige design endnu ikke er fastlagt.

Undersøgelsen tager omkring 20 minutter at besvare, og er rettet mod Manchester Uniteds registrerede tilhængere. Klubben ønsker især svar på fem centrale områder:

· Hvordan stadion skal skabe den bedst mulige kampoplevelse.
· Hvordan Manchester Uniteds historie og traditioner skal videreføres.
· Hvordan atmosfæren og stemningen på tribunerne skal være.
· Hvordan området omkring stadion skal indrettes.
· Hvordan tilskuerne skal kunne komme til og fra kampene.

Dermed handler projektet om langt mere end blot at bygge en stor og moderne fodboldarena. Manchester United ønsker også at sikre, at det nye stadion bevarer den særlige identitet, som Old Trafford har haft gennem generationer.

Tilhængerne har indtil den 6. november til at besvare spørgeskemaet.

Manchester Uniteds direktør for det nye stadionprojekt, Collette Roche, understreger, at tilhængernes mening skal have reel betydning.

– Vores foreslåede nye stadion er et af de mest betydningsfulde projekter, Manchester United vil gennemføre i de kommende 100 år, og det er afgørende, at vi udvikler det sammen med vores fans, siger hun ifølge Place North West.

United tager vigtigt stadion-skridt – men gælden spøger
United har allerede sikret sig en vigtig brik til det gigantiske stadionprojekt. Klubbens økonomiske situation kan dog stadig blive en alvorlig forhindring.

Old Trafford kan ende som boliger
Et nyt stadion rejser samtidig et stort spørgsmål om det nuværende Old Trafford. Ét scenarie kan betyde, at den historiske grund får en helt anden fremtid.

For første gang i 14 år: Manchester United går i gang med historisk arbejde på Old Trafford
Selv mens fremtidens arena planlægges, bliver der fortsat investeret i det gamle stadion. United satte tidligere gang i et arbejde, der ikke var blevet udført i 14 år.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder