Manchester United har hele sæsonen været sat i forbindelse med Nice-anfører Jean-Clair Todibo.
Den franske forsvarsspiller spiller til daglig for OGC Nice, der er ejet af INEOS, der netop har overtaget 25 % af Manchester United.
Det betyder, at The Red Devils sandsynligvis har et overtag i jagten efter franskmandens signatur.
Transferjournalisten Ekrem Konur skriver på X, at Manchester United kan se frem til, at Arsenal og Liverpool melder sig ind i kampen om at hente den 24-årige forsvarsspiller.
Todibo har spillet 121 kampe for Nice.






























