Barcelona undersøger fortsat mulighederne for at styrke offensiven, men et køb af Julián Álvarez i januar bliver ikke nogen nem opgave.
Ifølge 3Cat har podcasten “Barça reservat” på Catalunya Ràdio meldt, at Barcelonas lønmasse igen ligger på et meget højt niveau. Derfor har klubben lige nu ikke den nødvendige økonomiske margen til at hente Atlético Madrids argentinske angriber.
Hvis Barcelona skal gøre alvor af et fremstød i januar, skal der derfor først skabes plads i økonomien.
Spillere skal væk eller indtægter skal findes
Ifølge oplysningerne er der grundlæggende to muligheder.
Barcelona skal enten reducere lønudgifterne ved at sende spillere videre, eller klubben skal skaffe ekstraordinære indtægter, der kan give mere økonomisk råderum.
Samtidig har Barcelona arbejdet på at finde en ny finansiel sponsor. Her var Revolut en mulighed, men den blev ifølge 3Cat til sidst afvist.
Årsagen var ikke økonomisk. Luis Figo er nemlig ansigt for Revoluts nye kampagne, hvor portugiseren også refererer til sit kontroversielle skifte fra Barcelona til Real Madrid i 2000. Det faldt ikke i god jord hos Barcelona.
Dermed står Joan Laporta og klubbens ledelse over for en økonomisk udfordring, hvis Álvarez igen skal forsøges hentet til Barcelona.
Ifølge 3Cat er der i øjeblikket meget lidt plads til en sådan handel i januar.
Barça mangler ét sidste salg – kan afgøre Julián-drømmen
Allerede i sommer var Barcelonas råderum helt afgørende for Julián-jagten. Ét bestemt salg blev udpeget som nøglen, der kunne få det enorme regnestykke til at gå op.
Deco slår tilbage efter Atletico-ballade – Afslører Barcelonas rigtige Julian Alvarez-tilbud
Barcelona nåede faktisk så langt, at Deco fremsatte et konkret tilbud. Sportsdirektøren har siden afsløret en vigtig detalje om betalingen, som står i kontrast til Atléticos version.
Barcelona gemmer transferkrudtet – Julian Alvarez-plan lever videre
Sommerens nederlag fik ikke Barcelona til at opgive argentineren. Tværtimod har klubben allerede indregnet et senere fremstød – og interessen skal fortsat være gensidig.






























