LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Sørensen

Real Madrid om dommerne: De håner os

Real Madrid-spillerne er rasende over dommerpræstationen i La Liga-kampen mod Osasuna, der endte uafgjort.

I løbet af første halvleg blev Jude Bellingham udvist for at have brugt upassende ord over for dommer José Munuera Montero. Nu beretter det spanske medie AS, at der på hjemrejsen fra Pamplona til Madrid blev diskuteret dommerpræstationerne i La Liga.

“De håner os,” skulle det angiveligt have lydt fra Real Madrid-spillerne.

Dommerpræstationen i kampen mod Osasuna har fået Real Madrid-spillerne til at føle sig magtesløse og fortvivlede, idet de anså Munuera Monteros dømmekraft for at være fuldstændig uretfærdig.

AS melder desuden, at Real Madrid lige nu ikke finder den store trøst i, at de stadig fører La Liga efter Atlético Madrid også smed point. Tabellen kan dog også se helt anderledes ud på mandag, hvor FC Barcelona med en sejr over Rayo Vallecano vil kunne overtage førstepladsen grundet en bedre målscore.  
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder